GAFFA – alt om musik
Den danske folk-rockgruppe In Lonely Majesty, som varmede op for Carpark North på disses forårsturné, fik tidligere på året stor succes i Egypten. Det skete, da deres debutsingle ”Sing in the Dark” toppede den lokale iTunes-hitliste efter at have været med i en international reklame for Pepsi. Herefter blev gruppen inviteret til Egypten for at give koncert, og hvordan det gik, har de selv skrevet om i denne dagbog til GAFFA. Se også masser af billeder ovenfor og en video nedenfor.
In Lonely Majesty har i øvrigt netop offentliggjort en "Indian Summer"-turné:
24. august, Radar, Aarhus
1. september, Fermaten, Herning
2. september, Walthers, Skanderborg
7. september, Brønden, Brøndby
8. september, Ideal Bar, København
9. september, Tøjhuset, Fredericia
15. september, Tobakken, Esbjerg
Klokken er 5:28, og vi hopper på toget i Skanderborg fulde af forventning. Mødes af vores manager i Fredericia, som har morgenkaffen med. Herefter går turen mod Kastrup, hvor vi boarder flyet, og efter et kort stop i Istanbul lander vi i Cairo lufthavn. Her mødes vi af en mindre delegation af mennesker, lige før paskontrollen, som leder os ind i et par lædersofaer. Vores pas bliver afleveret og stemplet, og vi bliver ført direkte igennem lufthavnen, hvor et par taxaer venter med vores bagage. Det var, som om solbrillerne passede ekstra godt.
Herefter fulgte en biltur gennem Cairos gader, hvor vi med høj lokal musik buldrende på anlægget blev introduceret til byens vanvittige trafik, og hvor levende en storby kan være efter kl. 22. Et hurtigt tjek-in på vores hotel, og så gik turen til spillestedet “Cairo Jazz Club”, hvor vi skulle spille den efterfølgende aften. Her stod den på sen aftensmad, loungemusik og et par øl, inden vi igen blev kørt hjem til hotellet.
Torsdag d. 18/5
Showdag! En dag pakket med oplevelser startede med morgenmad, inden vi på gåben, langs Nilen, begav os mod den danske ambassade, hvor vi hilste på dem, som har hjulpet os med denne tur. To akustiske numre, inden vi sagde på gensyn, og så ned i en ventende minibus med chauffør, guide og fotograf. Gennem travle gader mod pyramiderne, mens guiden fortalte historier om det gamle Egypten. Vi ankom til de enorme majestætiske bygningsværker, netop som regnen begyndte at stå ned. Et ganske usandsynligt fænomen ifølge vores guide. Ved pyramiderne startede en fotosession med vores fotograf Muhammad, som fulgte os hele dagen. Efter et par varme skud gik turen tilbage til midtbyen, hvor vi spiste frokost på et smart spisested, som ville passe perfekt ind på Vesterbro. En køretur mere afleverede os på en privat felucca (båd), der sejlede os ud på Nilen, mens vi spillede et par akustiske numre og fik taget flere billeder og lidt video. Et skønt afbræk.
Vi sov en lille time på hotellet og begav os til lydprøve på Cairo Jazz Club. Klubben minder faktisk om et mindre dansk spillested med godt lydudstyr og dygtige teknikere – dog med den undtagelse, at der ikke er en egentlig scene, så koncerten skal spilles på gulvet i øjenhøjde med publikum. Og “hurra” – der må ryges indenfor.
Aftenen byder på tre bands. Vi spiller i midten og er headliner.
Folk begynder at ankomme, og vi får et billede af de hippe unge, som senere skulle lave en fest med os. Det første band går på, og stedet bliver fyldt. Stemningen er god uden at peake, og første band lukker allerede efter ca. 30 min, så vi får pludselig travlt med at blive klar.
Show: “Min monitor er som et panser. Mellem publikum & mikrofon” (C.V. Jørgensen, Pak dit grej)
Folk er klar. Der er tætpakket foran scenen, eller rettere helt op til (og lidt imellem) vores monitors, der skal udgøre linjen mellem publikum og band.
Vi starter ud med et stille nummer, der fungerer som prolog til den ellers tempofyldte koncert. Den dynamiske overgang fungerer heldigvis som håbet, og vi kan slappe af. Der er ingen grund til at gemme sig, lade monitoren agere panser, distancere sig, eller tvivle på, at det her bliver en fantastisk oplevelse. Faktisk kunne vi ikke være længere fra C.V. Jørgensens beskrivelse af livet på landevejen. Det her er total tilstedeværelse i øjenhøjde med publikum, og det er en sand fornøjelse.
Spontane selfies fra publikum og en helt igennem intim og nærværende koncert, som samtidig er ganske kaotisk grundet klubbens indretning. Under et nummer tæller scenen foruden bandet tre fotografer og en lydmand, men det yder blot til følelsen af samhørighed og nærvær.
Publikum er fantastiske og venter, som forventet, på “Sing in the Dark”, dog uden fornemmelsen af, at det øvrige sæt falder uden for deres smag. Der bliver sunget med, på både kendte og ukendte sange, og koncerten slutter alt for hurtigt.
Inden vi går af scenen, må vi stille op til “selfies” i et kvarters tid – en interesse, vi på ingen måde havde forventet. Vi sluttede aftenen med øl, samtaler og en enighed om, at oplevelsen gerne måtte blive ved.
Fredag d. 18/5
Efter kun tre timers søvn blev det til en hurtigt kop kaffe, en køretur til lufthavnen og en fornemmelse af, at vi sagtens kunne have brugt et par dage mere. Da vi landede i København og på den efterfølgende togtur, med en enorm træthed i øjnene, begyndte indtrykkene at sive ind. Frygten for at rejse til et land, der netop har indført undtagelsestilstand er manet til jorden. Selvom Cairo byder på nogle ekstreme kontraster mellem rig og fattig, bærer præg af en voldsom befolkningsvækst og ufærdigt nybyggeri, samt lider under store mængder affald, er det samtidig en ekstremt levende by, der for os har skabt en helt igennem fantastisk oplevelse. En masse skønne og livsglade mennesker som vi er taknemmelige for ville være en del af vores eventyr. En stor tak fra herfra!
Se en video fra turen:
