Nyhed

Ny intim video fra Carpark North

"Feel So Real" er blevet indspillet i en akustisk version

Efter nogle års udgivelsespause sendte det danske elektroband 7. april den clubbede single "Feel So Real" på gaden. Singlen har nu besluttet at genindspille sangen i en dugfrisk akustisk version, hvor klaver og cello følger Lau Højens ømme strofer om uforløst kærlighed. Selv siger han om sangen:

– Personligt havde jeg masser af disse oplevelser i min tidlige ungdom, med piger jeg aldrig fik og med kærlighed, der aldrig blev til andet end noget oppe i hovedet på mig selv. Det er en følelse som er så stærk, så ren og så ægte, men samtidig så ekstremt virkelighedsfjern. Det føles så ægte, men er det ikke.

Carpark North har fem album i bagagen. Det seneste er Phoenix fra 2014, som både indeholdt en duet med Stine Bramsen fra Alphabeat og samarbejde med hitmagerne Nik & Jay. Bandet har netop afsluttet en tour, som også gik syd for grænsen. Til november kan du opleve dem igen, når de spiller tre koncerter i Aarhus, København og Aalborg, og du kan sikre dig billetter via GAFFA Live.


Om Carpark North helt har lagt rocken på hylden vil tiden vise. I mellemtiden kan du finde din elskede frem, sætte Carpark North på, og blive intim på parkeringspladsen med den akustiske video, som kan opleves på Carpark Norths Facebook side.

 

ANNONCE