Nyhed

Pastelfarvet dansevideo fra drømmepop-duoen AyOwA

"Fri" er nyeste single fra ep'en "Eremit"

Valbyduoen AyOwA består af Nicolai Kornerup (Shanghai, Ufornia) og Hannah Schneider (solo, Sinusstøv). De to har netop sendt debut-ep'en Eremit på gaden, og følger op med denne dansevideo, som foregår omkring og i en nydelig, gammeldags svømmehal.

To pastelfarvede ninjaer i stribet pyjamas, en mand og en kvinde, glider omkring hinanden, i hvad der lader til at være en kærlig dans. Efter en tid nærmer en ny, orange og mandlig ninja sig, og der opstår en tæt dans mellem de to mandlige ninjaer. Derefter placerer den lyserøde mandlige ninja sig mellem de to andre, og de rører hinanden.

De tre pyjamaser ryger af, og de mere letklædte ninjaer ryger i baljen, hvor dansen fortsætter. Til slut bliver den sidstankomne dog efterladt alene, tæt på bunden. Se hele videoen nedenfor.


 

ANNONCE