GAFFA.dk – Alt om musik
Den nye rapport ”Undersøgelse af elektronisk musik i Danmark 2017” konkluderer, at det elektroniske musikmiljø i Danmark står over for en række udfordringer. Blandt andet er der behov for en større anerkendelse og synlighed af musikgenren i offentligheden.
I alt har 1.653 personer deltaget i den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om elektronisk musik i Danmark, der er initeret af Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival. En baggrund som elektronisk artist eller aktør i det elektroniske musikmiljø har været et krav for deltagelse, og de medvirkende er blandt andet blevet bedt om at svare på, hvilke generelle udfordringer de ser i det elektroniske musikmiljø lige nu. I forlængelse heraf er de også blevet bedt om at svare på, hvilken støtte miljøet har brug for.
Overset i offentligheden
Den største udfordring er, at musikgenren er overset i den danske offentlighed. Ifølge rapporten skyldes det blandt andet en manglende eksponering i det danske medielandskab, hvor medierne fremmer mainstreammusik og negligerer den elektroniske. Størstedelen af aktørernes kritik bliver rettet mod public service-organet DR. Selvom DR blandt andet promoverer elektronisk musik til en smallere gruppe musikelskere på P6 Beat, bliver kanalen alligevel kritiseret for at nedprioritere dansk elektronisk musik på radiosendefladen.
Ydermere kan den manglende synlighed i offentligheden ifølge undersøgelsen videreføres til andre dele af musiklivet. Dele, der er med til at holde det danske musiklivs fødekæde i gang. Eksempelvis overser en lang række danske spillesteder den elektroniske musik. Blot en fjerdedel af de 11 mest populære spillesteder, som undersøgelsesdeltagerne arbejde med i 2015, spiller udelukkende elektronisk musik. Det drejer sig om Culture Box, Jolene og Double Rainbow.
Artiklen fortsætter under billedet.
Top-liste over danske medier. Deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at nævne, hvilke medier de var aktive på. De ovennævnte medier var de mest populære af totalt 48 danske medier. Kilde: Screenshot af rapport.
Fragmenteret musikmiljø
Det er dog ikke kun ufrakommende faktorer, der er problematiske. Ifølge rapporten er forholdene internt i det elektroniske miljø også udfordret, hvor både genrer og miljø er opdelt i små isolerede grupper, der ikke taler sammen.
Dels forstærker denne fragmentering og isolering det elektroniske miljøs manglende synlighed blandt befolkningen. Dels er det svært for især unge at komme ind i miljøet. Eksempelvis klagede flere studerende på den elektroniske musiklinje på Engelsholm Højskole over, at det er for svært at komme ind i det elektroniske musikmiljø i Danmark.
Den samme udfordring gælder for kvindelige aktører, som udgør en minoritet i det danske elektroniske musikmiljø: Blot 12 procent af de deltagende i undersøgelsen var kvinder.
"Især inden for technoscenen ser jeg en stor tendens til, at der primært bliver booket mænd, og jeg ser tit ‘all male line-ups’. Jeg savner, at folk fra minoritetsgrupper får mere sceneplads," fortæller en af aktørerne i undersøgelsen om den skæve balance mellem kønnene i miljøet.
I forbindelse med undersøgelsen blev der rettet en del kritik fra aktørerne til spørgsmålet om køn. Flere påpeger, at det manglede en tredje kønskategori for ikke-binært-kønnede mennesker, som hverken identificerer sig som mand eller kvinde. En del af den elektroniske musikscene består nemlig af ikke-binært-kønnede:
”For dem udgør den elektroniske musikscene et frirum, hvor man har lov til at udtrykke sig, som man vil, på tværs af eller helt uden for køn,” står der skrevet i rapporten.
Større anerkendelse og åbenhed
Aktørerne udtrykker mest behov for en større anerkendelse af elektronisk musik blandt store spillesteder, fonde og musikorganisationer for således at øge musikkens synlighed i dagens Danmark. En studerende fra Engelsholm Højskole foreslår i undersøgelsen, at man eksempelvis kan indføre "open mic" på større festivaler, hvor nye og unge således kan få muligheden til at spille. Flere pop-up-arrangementer eksempelvis i kirker, museer og biblioteker, der er begyndt at åbne for elektronisk musik, kan også medvirke til en spredning af musikken til den bredere befolkning.
Herudover må public service-medierne blive bedre til at formidle og synliggøre dansk elektronisk musik gennem sine kanaler. Eksempelvis kan flere temaprogrammer med gæsteinterviews og diskussioner af forskellige tematikker indenfor miljøet være en løsning.
Behovet for en større åbenhed i miljøet og brobygning mellem de forskellige "bobler" kan eksempelvis løses med oprettelsen af fælles platforme på både nationalt og lokalt plan. Her kan aktører mødes fysisk, danne netværk, dele viden og lave workshops, hvor de får hjælp til eksempelvis fondsansøgninger og pr. Som et resultat af rapporten, blev der oprettet foreningen Elektronisk Musik Danmark i et forsøg på at netop skabe denne fælles platform.