Nyhed

Beyoncé fik fornemt besøg på scenen til Coachella

GAFFA.dk – Alt om musik

Beyoncé fik to gamle kendinge med på scenen under weekendens Coachella i Indio, Californien, og vupti, så var en af de største 90'er-popgrupper gendannet... for en stund.

Beyoncé fik besøg på scenen af de to tidligere bandkollegaer, Michelle Williams og Kelly Rowland, og med ét blev sangerindens længe ventede optræden forvandlet til en gendannelse af trioen Destiny’s Child.

Sidst trioen optrådte sammen var til Stellar Awards i 2015, hvor de spillede nummeret "Say Yes". Denne gang blev det til lidt mere i form af numrene "Say My Name", "Soldier" samt "Lost My Breath".

LÆS OGSÅ: Queen B og JAY-Z til Danmark


På dagen, hvor Beyoncé skulle optræde, den 14. april, blev det offentliggjort, at koncerten ville være med "special guests". En kilde skrev "Beyonce og Destiny’s Child bliver genforenet."


Publikum fik forinden at vide, at brugen af fotoudstyr under koncerten ikke var tilladt.

Destiny's Child havde deres storhedstid fra 1997 til 2006, hvor popgruppen udgav hele fem albums: Destiny's Child (1998), The Writing's on the Wall (1999), Survivor (2001), 8 Day of Christmas (2001) og Destiny Fulfilled (2004).

LÆS OGSÅ: Destiny's Child genforenet for et øjeblik

Se et liveklip med Destiny's Child fra weekendens optræden på Coachella Festival her:

ANNONCE