Nyhed

Her er de fem mest indtjenende danske sange i udlandet i 2017

GAFFA.dk – Alt om musik

Sangskriverorganisationen Koda er klar med offentliggørelsen af sin årsberetning for 2017, og den indeholder flere interessante oplysninger.

Koda har blandt andet lavet to lister over henholdsvis de fem mest indtjenende danske sange i udlandet i 2017 og de 10 mest indtjenende sange i 2017 i Danmark. Koda indsamler penge til sangskrivere på baggrund af deres sanges afspilninger i radio, tv, film, reklamer, streamingtjenester, koncerter med mere.

Måske ikke helt overraskende ligger Lukas Graham øverst på top 5-listen over de mest indtjenende Koda-værker i udlandet i 2017. Samme band satte sig på førstepladsen på udlands-listen i 2016, og også i 2017 gælder det sangen "7 Years". Nummeret skrev dansk musikhistorie ved at nå en plads som nummer to på US Billboard Hot 100.


Andre numre på udlandslisten tæller som nummer 2 samarbejdet mellem  (billedet) og Major Lazer på "Lean On" samt MØ alene på "Final Song" som nummer 4, og på tredjepladsen møder vi en klassiker, nemlig Aqua med "Barbie Girl" fra 1997.

På femtepladsen finder man dansenummeret "I Don't Like It, I Love It" med den amerikanske rapper Flo Rida. Det er den danske producer og sangskriver Thomas Troelsen, som har andel i nummeret.

MØ solidt repræsenteret


MØ har i det hele taget haft stor succes på Kodas to opgørelser over de mest indtjenende musiknumre i 2017. 

Førstepladsen for de mest indtjenende sange i Danmark i 2017 indtages dog ikke af en dansker, men af superstjernen Justin Timberlake og storhittet "Can't Stop the Feeling!" fra animationsfilmen Trolls. Nummeret toppede hitlisterne verden over.

Andenpladsen besættes til gengæld af  med nummeret "Final Song", og hun ligger også nummer ni på listen med Major Lazers hit "Cold Water", hvor Justin Bieber og MØ lægger stemmer til.


Tredjepladsen indtages af Shawn Mendes med "Treat You Better", der må siges at have fået fat i et stort dansk publikum. Nummer fire er en dansk sang, "All I Wanna Do", med dj og producer Martin Jensen. Sjettepladsen indtages af Phlake med "Angel Zoo". På pladserne som nummer syv og otte er endnu to danske numre: Blaks "Nede Mette" og Volbeats "For Evigt", og som nummer 10 møder vi amerikanske Chainsmokers.

Koda melder i øvrigt om omsætningsrekord, idet organisationen omsatte for 1.028 millioner kroner i 2017, altså mere end en milliard.

Læs hele Kodas årsberetning her

LÆS OGSÅ: Disse danske sange tjente bedst i udlandet i 2016

De mest indtjenende danske numre i udlandet i 2017:

1. "7 Years" – Lukas Graham
2. "Lean On" – Major Lazer featuring MØ
3. "Barbie – Aqua
4. "Final Song" – MØ
5. "I Don't Like It, I Love It" – Flo Rida

De mest indtjenende numre i Danmark i 2017:

1. "Can't Stop the Feeling! – Justin Timberlake
2. "Final Song" – MØ
3. "Treat You Better" – Shawn Mendez
4. "All I Wanna Do" – Martin Jensen
5. "Love Yourself" – Justin Bieber
6. "Angel Zoo" – Phlake
7. "Nede Mette" – Blak
8. "For Evigt" – Volbeat ft. Johan Olsen
9. "Cold Water" – Major Lazer feat. MØ og Justin Bieber
10. "Closer" – The Chainsmokers ft. Halsey

Se musikvideoen til "Can't Stop the Feeling!" med Justin Timberlake her:

ANNONCE