GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
På forsiden af GAFFAs jubilæumsmagasin troner Danmarks største dødsmetalhåb Baest. Og netop nu topper de den danske vinylliste.
"Dette må være en dødsmetalfans våde drøm. Et band, der virtuost bearbejder genren, uden på noget tidspunkt at pille ved dens fundament". Således skrev GAFFAs anmelder Keld Rud om det aarhusianske metalbands debutalbum, som udkom tidligere på måneden og netop nu, på imponerende vis, har indtaget førstepladsen på Danmarks Vinylliste, som blev offentliggjort i går. På andenpladsen finder man Phlake med Weird Invitations fra 2017.
LÆS OGSÅ: En dødsmetalfans våde drøm
Vinyllisten er ikke den eneste, som metalbandet indtager – de er nemlig også at finde på albumhitlisten på en 22. plads. Baest har for alvor indtaget Danmark med storm, siden de blev dannet for to år siden. I morgen udkommer GAFFAs jubikæumsnummer, hvor du kan lære bandet meget bedre at kende, høre sjove anekdoter fra sommernes mange koncerter samt drengenes tanker om hele processen bag debutalbummet.
LÆS OGSÅ: Vinylpladen i århundredets comeback
Flere og flere vinylplader rykker ind i danskernes hjem. Vinylen kan give en anden oplevelse, end den digitale musik kan, lyder én af forklaringerne fra flere musikforskere og musikbrugere.
Vinyl er fortsat et nicheprodukt i det samlede marked. Ifølge tal fra musikbrancheforeningen IFPI, faldt salget af vinyl for 2017 for første gang i mange år. Vinyl gik fra at have en andel af markedet på 4,8% i 2016 til 3,9% i 2017. Streaming er fortsat den altdominerende kilde til musikselskabernes indtjening med hele 85%, cd'er 6,5%, mens de resterende 4,6% er digital download.
Hvis du endnu ikke har fået købt Baests Danse Macabre på vinyl, kan albummet høres digitalt herunder: