Nyhed

Et posthumt Avicii-nummer med Chris Martin er undervejs

GAFFA.dk - alt om musik

Den svenske producer, Carl Falk, har for nyligt offentliggjort på Instagram, at han har genoptaget et gammelt projekt med Avicii og Coldplays Chris Martin. 

Falk, der gennem tiden har arbejdet tæt med den svenske DJ Avicii, hylder nu sin afdøde kollega ved at udgive nummeret "Heaven", som de to producere arbejdede på lige op til Aviciis alt for bratte død tidligere på året. Dette offentliggjorde Falk på Instagram.

I teksten til sit opslag skriver Falk: "Det var på mange måder en underlig og følelsesladet dag i går, da jeg prøvede at færdiggøre disse numre. Det er ikke det samme at producere uden dig ved min side. Jeg savner, hvordan du altid hang mig over skulderen og betvivlede hver lille ting og detalje i sangen". 


LÆS OGSÅ: Kæresten skriver emotionelt brev til Avicii

Der har det seneste års tid ligget en demo-version af "Heaven" på soundcloud, men Falk ønsker nu at hylde sin afdøde ven ved at færdiggøre projektet med Chris Martin. 

Falks Instagram-opslag indikerer yderligere, at der også er flere posthume værker undervejs fra Aviciis gemmer. GAFFA kunne tilbage i maj skrive, at Avicii, med det borgerlige navn Tim Bergling, ifølge den svenske avis, Nöjesbladet, har efterladt et arkiv på mere end 200 ufærdige numre efter sin bortgang. 


LÆS OGSÅ: Aviciis familie i åbent brev: Han ville have fred

Hvornår "Heaven" ser dagens lys vides endnu ikke.  

Se Carl Falks Instagram-opdatering her: 


 

ANNONCE