Nyhed

Kultbandet Laibach i eksklusivt dobbelt-event

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Det slovenske art-band Laibach indtager DR Koncerthuset den 8. marts 2019 til et dobbelt-event med film og koncert

På aftenen bliver der først vist den såkaldte "dokumentar-musical" Liberation-Day klokken 19.00, der dokumenterer bandets kontroversielle og bizarre koncertturné rundt i Nordkorea for tre år siden. Derefter går Laibach på scenen klokken 21.00 til en koncert, der både hiver gamle numre frem fra gemmerne og også byder på nyere materiale. En fuldendt aften i selskab med det stolte slovenske kultband.

Dobbelt-eventet, der kombinerer film og koncert er kun planlagt i København og London. Billetter kan findes HER.


LÆS OGSÅ: Laibach til GAFFA: Derfor gav vi koncert i Nordkorea

Bandet har en interessant historie, der giver dem status som både kultband og kulturfænomen. Laibach blev dannet i 1980 bag jerntæppet i Jugoslavien, nærmere betegnet industribyen Trbovlje, som lå i det revolutionære røde distrikt i Slovenien. To uger før bandets opståen afgik kommunistlederen Tito ved døden, og tiden bar præg af Jugoslaviens brutale selvdestruktion.

Bandet har altid provokeret med deres uniformerede, totalitære og germanske æstetik – Laibach er desuden det historiske tyske navn for Sloveniens hovedstad Ljubljana. Bandet har i en periode haft forbud i hjemlandet og er blandt andet blevet kritiseret for at være radikale venstreorienterede og fascister – deres nazi-romantik skal nok snarere skal opfattes som en ram kritik af fascismen. Som bandet selv har modsvaret: "Vi er lige så meget fascister, som Hitler var en maler". 


Inden for musikken har deres rå udtryk pioneret genrer som industriel og techno, og de anses samtidig som inspirationskilder til en række efterfølgende bands såsom Rammstein – noget, frontmand Till Lindemann blankt erkender.

LÆS OGSÅ: Laibach: Vi er på en mission, der aldrig slutter

Få en forsmag på den kommende film- og koncertaften med det gamle og teatralske nummer "Life Is Life":

 

ANNONCE