Fremadstormende Frederik Leopold fejrer ny single med koncert og fri entré!
Den 20-årige sanger og guitarist Frederik Leopold har i løbet af 2017 udgivet 3 singler og er igang med at opbygge sin karriere ved også at spille ude, både som solist og med andre musikere.
I sidste måned varmede han op for Page Four, hvis publikum tog utroligt godt imod ham. I 2018 kigger han på flere muligheder for at komme bredt ud. Det sker blandt andet med udsendelsen af den nye single “Bother You”, der udkom den 2. Februar.
Lyt til Frederik Leopolds nye single "Bother You" her:
Sangen er en back to basics-ballade, som er Frederiks store styrke. Han er selvgjort på sin guitar, og man kan mærke hans nærhed og passion for sin genre i den rørende "Bother You”. Om den fortæller Frederik :
"Bother You handler om følelsen af ikke at betyde noget eller ikke være sikker på om man betyder noget for en person som engang har stået en rigtig nær. Det kan være svært at leve med den usikkerhed og man har egentlig bare brug for at der gøres ende på det som engang har været betydningsfuldt”.
Inspireret af singer-songwritere som John Mayer, Gavin DeGraw og Ed Sheeran, handler det som udgangspunkt om at tage på en rejse med guitaren. Også rent fysisk, om det så er at stå på Strøget og spille for forbipasserende, eller rejse rundt i Mongoliet og spille og møde andre kulturer. Helt enkelt er musikken med til at nedbryde grænserne mellem mennesker og få opbygget eller genopbygget relationer, som nu engang er noget af det vigtigste for den menneskelige eksistens.
Frederik Leopold kan opleves live følgende steder :
- feb - Releasekoncert : ZAGGI´s Coffee, Frederiksborggade , København (fri entré)
- maj - Portalen, Greve (opvarmning for Page Four)
- maj - Skråen Ålborg (opvarmning for Page Four)
- maj - Train, Århus (opvarmning for Page Four)
- maj - DR, Studie 2 (opvarmning for Page Four)