Nyhed

Chester Bennington mindes på sin fødselsdag med et vigtigt budskab

GAFFA.dk – Alt om musik

Linkin Parks frontmand Chester Bennington, der begik selvmord den 20. juli sidste år, ville være fyldt 42 år i dag.

Chester Benningtons enke Talinda Bennington markerer dagen med lanceringen af en kampagne på de sociale medier for at sætte fokus på psykiske lidelser.

Det er kampagnen Change Direction, som Talinda Bennington står i spidsen for. Kampagnen belyser symptomerne på depression og det at være til stede for folk, der kæmper, skriver NME.


Talinda Bennington skriver blandt andet om tiltaget:

"Jeg beder jer love mig at lære de fem tegn på følelsesmæssig lidelse og lære de fem sunde vaner for mentalt velbefindende. Jeg beder alle om at poste et billede af sig selv, hvor I holder jeres hånd op og symboliserer, at I kender de fem tegn."

De to gange fem tegn kan ses på ChangeDirection.org


Artiklen fortsætter under Twitter-beskeden.


Talinda opfordrer sine tilhængere til at skrive "I Am The Change" med store bogstaver og benytte tagget #320ChangesDirection, når de udsender billedet på sociale medier.

"Min mands bortgang har måske ikke været forgæves. Hans død var en katalysator for at åbne dialogen omkring følelsesmæssig og mental sundhed," skriver hun i sin post.

LÆS OGSÅ: Mike Shinoda til Linkin Park-fans: Vi agter at fortsætte

Se musikvideoen til "Numb" fra 2003:

ANNONCE