Nyhed

Band-kollega og fans raser mod Slayer-frontmand

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Frontmanden fra det amerikanske thrash metal-band postede i forgårs et politisk opslag på Instagram, der ophidsede fans og Slayer-kollegaen Gary Holt.

Bassist og vokalist Tom Araya delte i går et konservativ-kontra-venstreorienteret-opslag på Instagram for at hjælpe sine følgere med at indse ”hvilken side af muren”, de befinder sig på.
Opslaget lyder blandt andet: ”Hvis en konservativ er vegetar, spiser han ikke kød. Hvis en venstreorienteret er vegetar, vil han have alle kødprodukter bandlyst for alle”.

”Med alt det vanvittige lort, der finder sted, bliver jeg nødt til at spørge”, skriver Araya i sit opslag. ”Jeg er på fornuftens side. Kommentarer og meninger er velkomne”.


Artiklen fortsætter under billedet

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

With all the crazy shit going on I have to ask. I sit on the fence of reason Comments an opinions welcomed.

Et opslag delt af Tom Araya (@tomarayaofficial) den


Adskillige følgere tog denne opfordring op. Mange erklærede sig enige i Arayas opslag, mens en lang række fans blandt andet beskyldte Araya for at være snæversynet, tåbelig og ignorant.

”Det er sørgeligt, at der åbenbart kun er disse to ting, du kan ”være”… intet er så sort og hvidt. Jeg tror snarere, du beskriver idioti”, kommenterede en følger, mens en fan formastede sig til at skrive: ”Tom, du er jo ikke engang amerikaner, du er fra Chile, hvis du husker?!”


LÆS OGSÅ: Slayer: Hannemans død førte bandet tættere på hinanden

En anden tilføjede: ”Når venstreorienterede ikke kan lide en politiker, lader de være med at stemme på ham. Når en konservativ ikke kan lide en politiker, kan de finde på at sende ham en bombe med posten. Du trænger seriøst til mere selvrefleksion, mand, for lige nu spiller du på det forkerte hold.”

Blandt disse sure opstød var Exodus- og Slayer-guitarist Gary Holt at finde, idet han skrev følgende til sin band-kollega: ”Det er bare ærgerligt, at de republikanske stater modtager mere bistand end nogen anden, og kød- og mælkeindustrien bekæmper ordet "mælk" såsom i sojamælk, som om en velfungerende person kunne finde på at forveksle de to (sagt fra en vegatars synsvinkel)”, skriver han. ”For ikke at nævne, at enhver kritisk kommentar om vores nuværende præsident bliver mødt med vrede, ikke latter.”

Trods de politiske uenigheder vil Araya og Holt med resten af Slayer-slænget fortsætte deres verdensomspændende afskedsturné, der blandt andet bringer de Grammy-vindende metal-ikoner til Royal Arena den 3. december i selskab med ingen andre end Anthrax, Obituary og Lamb of God.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Feststemt kørestolsbruger i mosh pit under Slayer-koncert

Billetter til det hæsblæsende arrangement er stadig tilgængelige og kan købes her.

ANNONCE