Nyhed

Biograffilm om John Lennon og Yoko Ono på vej

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Rygterne svirrede allerede tilbage i februar - og nu er det blevet bekræftet. En biografisk film om John Lennon og Yoko Ono er på vej.

Yoko Ono og John Lennon var et af 60'ernes mest berømte par, som ofte blev omtalt i tabloidaviserne – på både godt og ondt. Nu kan du komme helt tæt på det omdiskuterede forhold i den kommende biograffilm, rapporterer flere udenlandske medier, herunder Variety.

1966 var året, hvor Lennon og Ono mødtes for første gang. Tre år efter blev de gift, og i 1975 fik de sønnen Sean Taro Ono Lennon. Filmen vil formentlig heller ikke kunne undgå at kredse om The Beatles og deres opløsning i 1970. 

LÆS OGSÅ: Drake slår gammel The Beatles-rekord

Det er instruktøren Jean-Marc Vallée bag tv-serien Big Little Lies og den Oscar-vindende film Dallas Buyers Club, som har kastet sig ud i filmen om det ikoniske par. Manuskriptet er skrevet af Anthony McCarten, som også står bag endnu en musikfilm – nemlig Bohemian Rhapsody, der får dansk biografpremiere i næste uge. Desuden medvirker Yoko Ono selv ved manuskriptforfatningen til den kommende film. 

Producerne fortæller til Deadline, at filmen ikke vil vise scener fra og op til John Lennons død. Ydermere fortæller produceren, Nathan Ross: "Det, vi elsker ved manuskriptet, er dets stærke ærlighed. Du ser så mange biografier, hvor du kan se, at samarbejdet mellem hovedpersonens familie har haft noget at gøre med redigeringen, og det er ikke tilfældet her. "

LÆS OGSÅ: Ny officiel trailer til den kommende Queen-film

Titel og premieredato for den kommende film er endnu ikke offentliggjort. 

ANNONCE