Nyhed

Deerhunter annoncerer nyt album

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Deerhunter annoncerer deres ottende studiealbum Why Hasn't Everything Already Disappeared?, som udkommer den 18. januar 2019

Den velkendte Lo Fi indie-rock fra amerikanske Deerhunter vender tilbage i starten af det nye år med Why Hasn't Everything Already Disappeared? Albummet beskrives som et "science fiction album, der handler om nutiden". Et album, der efter sigende bekymrer sig om den forsvindende kultur, menneskelighed, natur, logik og følelsesverden - skabt midt i en æra hvor koncentrationsevnen er næsten lig nul og musik er reduceret til algoritmer og playliste-placeringer.

LÆS OGSÅ: Deerhunter - Nu uden kjoler og teaterblod


Hvad albummet helt præcist indeholder må vi vente til den 18. januar med at finde ud af. Frontmand Bradford Cox og resten af Deerhunter giver dog en smagsprøve med den netop udgivne single "Death In Midsummer" og tilhørende video, der kredser om ruiner og bygninger i forfald.

Deerhunter har været aktive siden 2001, hvilket har resulteret i syv studiealbums. Seneste udspil var Fading Frontier fra 2015, der høstede fire ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder. En ganske udemærket karakter, som dog er uvant for indierockerne, der sædvanligvis indkasserer fem stjerner.

LÆS OGSÅ: Deerhunter: Fading Frontier


Tracklisten til Why Hasn't Everything Already Disappeared?:

1. Death In Midsummer

2. No One's Sleeping


3. Greenpoint Gothic

4. Element

5. What Happens To People

6. Détournement

7. Futurism

8. Tarnung

9. Plains

10. Nocturne

ANNONCE