Nyhed

Rapper død efter fald fra fly

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Jon James blev 34 år

Den canadiske rapper Jon James omkom lørdag, da han styrtede ned fra en flyvinge, mens han var i gang med at indspille en musikvideo i British Columbia, skriver CTV News. James blev 34 år.

Ifølge sine managers havde James trænet intenst i månedsvis på stuntet, hvor han skulle rappe, mens han stod på en flyvinge oppe i luften. Desværre fik vægten af ham ude på flyvingen det lille Cessna-fly til at vippe rundt, og James blev tvunget til at holde fast i flyvingen, men måtte til sidst give slip uden mulighed for at udløse sin faldskærm.


Det lykkedes piloten at få rettet flyet op og lande uden problemer, men ulykkeligvis uden Jon James.

Jon James var kendt for at indspille videoer med farlige stunts. Hans ven Rory Wayne Bushfield udtaler til CTV: "Han planlagde alt. Det skulle have været lige ud ad landevejen. Det er bare det, der sker. Vi ved ikke helt, hvad der skete." 

Se en video, hvor Jon James springer i faldskærm – artiklen fortsætter under videoen



Inden han sprang ud som rapper, var Jon James professionel skiløber, men da han brækkede ryggen ved et uheld, valgte han i stedet at satse på musikken.

Hans management udtaler videre: "Jon ville gerne huskes som et fyrtårn til at få dig til at følge dine drømme, og ville have, at alle fortsat skal blive inspireret af hans musik og hans budskab."

Se musikvideoen til "I Am":

ANNONCE