Nyhed

Lukas Graham giver to danske arenakoncerter

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Lukas Graham er tilbage og giver to danske arenakoncerter, i Royal Arena torsdag den 31. januar og Jyske Bank Boxen lørdag den 2. februar. Billetsalget starter mandag 17. september kl. 09.00

Bandet offentliggjorde i går, at de udgiver deres tredje album, 3 (The Purple Album) den 26. oktober. Førstesinglen "Love Someone" udkom fredag den 7. september.

Gruppen albumdebuterede i 2012 og blev straks et stort navn herhjemme, mens den internationale karriere fik fart i løbet af 2016, hvor singlen "7 Years" førte an for et massivt gennembrud på verdensplan. Bandets internationale debutalbum gik Top 10 i 11 lande – inklusive top 3-placeringer i blandt andet USA, UK, Sverige samt førstepladser i Canada, Australien og Danmark, hvor det nu er certificeret ni gange platin. Bandet fik desuden hele tre amerikanske Grammy-nomineringer, men vandt dog ingen.


Lukas Graham alias sanger Lukas Forchhammer samt trommeslager Mark Falgren og bassist Magnus Larsson har denne sommer givet danske koncerter på Sølund Festival, Grøn Koncert og Tønder Festival, og GAFFAs anmelder var godt tilfreds.

LÆS OGSÅ: Forchhammer-fedt

Varm op med den nye single og video, "Love Someone":

 

ANNONCE