Nyhed

Oppenheimer 2018 præsenterer fem upcoming bands

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

På lørdag den 15. september løber den aarhusianske festival Oppenheimer af stablen på spillestedet Radar. Her vil det musikinteresserede publikum præsenteres for nye toner i form af en håndfuld upcoming bands.

Da Oppenheimer i foråret åbnede sin ansøgningsrunde til årets festival, var det intet mindre end omkring 150 ansøgninger, der ramte indbakken. Efter grundig gennemlytning fra Oppenheimers bestyrelse samt en ekstern lyttejury bestående af udvalgte personer fra den danske musikbranche landede fingeren på Klaptrae, Blue Demon, Takykardia, Bear With Me og Cousin.

LÆS OGSÅ: Masser af potentiale på den aarhusianske upcomingfestival – trods mangel på kvinder og danske tekster


Det er derfor nøje udvalgte bands, der vil stå klar til at indtage scenen til lørdagens koncerter – og aftenens talentspækkede program vil med sin store alsidighed garantere, at det ikke bliver kedeligt.

Om udvælgelsesprocessesen siger festivalens kommunikationsansvarlige Anne Sofie Noes:

"De fem bands, vi har valgt i år, repræsenterer en solid kerne inden for dansk upcoming musik netop nu, og vi glæder os til at opleve dem sammen med publikum, når de spiller showcase på Radar. De bevæger sig inden for vidt forskellige genrer, men har alle sammen en musikalsk nerve og kvalitet til fælles, som er det, vi leder efter, når vi lytter ansøgningerne igennem. Det handler om talent, ikke hvilken genre man spiller, eller hvor mange følgere man har på Facebook."


LÆS OGSÅ: Paul McCartney takkede nej til Kanye West

Klaptrae byder på et elektronisk-folket univers af samples, vocoders og brede rumklange, der omslutter de stærkt følelsesladede melodiske såvel som lyriske temaer. Laurits Steinberg er projektets eneste mand.

Bag navnet Blue Demon gemmer søskendeparret Jakob og Maria Viskinde sig, og de deler kærligheden til rock og 80'ernes musikscene. Duoen intense, mørke univers byder på et hav af stemninger og udtryk, toppet af en stærk vokal.


Trip-soul-gruppen Takykardia bevæger sig i et genrebrydende univers, hvor fri leg er i højsædet.

Bandet Bear With Me tæller fem mand, hvis musik centrerer sig om vævende synths, stædige beats og insisterende vokaler.

Firemandsgruppen Cousin (billedet) udfordrer den mainstreame pop med en ambitiøs lyd, der både tør det storslåede, det energiske og det hviskende.

LÆS OGSÅ: VIDEOPREMIERE: Nikoline i åbent opgør mod sexisme

Foruden mødet med publikum kommer bandsene ligeledes i kontakt med et udpluk af branchefolk, som kan være springbrættet for, at musikerne kommer videre i deres musikkarriere. Vi håber at høre meget mere fra dem!

Billetsalget er skudt i gang –, og for 40,- kr. i forsalg kan alle være med!

ANNONCE