Nyhed

The Minds of 99 er klar med musikvideo fra Orange Scene-koncerten

GAFFA – 35 i musikkens tjeneste

The Minds of 99 har netop offentliggjort en ny musikvideo, hvor de fremfører "Ung kniv" fra deres seneste album Solkongen på Orange Scene på sommerens Roskilde Festival – gruppens fjerde optræden på Roskilde og den anden på Orange. I den forbindelse bringer vi et hurtigt interview med sanger Niels Brandt – se videoen ovenfor:

Er der nogle sange fra pladen, du mener har gjort en større forskel end andre? 

– Det er lidt specielt, det her. Vi er nået hertil uden at have et reelt hit. Vi har aldrig haft en sang i Top 50 på Spotify. Det er ret spændende at stå på Orange Scene foran 80.000 mennesker uden at have haft et rigtigt hit. Det må vel betyde, at vi har flere forskellige sange, som betyder noget for vores fans.


Hvad er forskellen for The Minds of 99, fra før I udgav Solkongen?

– Vi har fået flere haters. Vi har hørt rygter om, at der er Facebook-grupper, der går ud på at folk de hader Minds. Men det er fedt. Nu er vi nået en størrelse, hvor er der rent faktisk er noget at snakke om. Vi har i nogle år været et hypet band, men én ting er at været hypet. Det ærligste, og det lyder lidt kynisk, men det må være at kigge på, hvad folk bruger deres tid på. Vi streamer langt mere nu, og vores koncerter bliver udsolgt vildt hurtigt. Det har meget med mine følelser at gøre – for når folk vælger at bruge deres tid på The Minds of 99, så betyder vi rent faktisk noget for dem. 

Hvad har Kasper Kiertzners dokumentar Stor som en sol betydet? 


– Vores opfattelse er, at den har givet Solkongen yderligere tyngde.

Hvad kan I bruge Solkongen-udgivelsen til i fremtiden?

– Nu står vi på et plateau, som er væsentligt højere end sidste gang, vi udgav noget. Så når vi udgiver noget næste gang, så har vi flere menneskers opmærksomhed. Men vi har også mange flere menneskers forventninger. Og vores egne forventninger er også steget. Men altså, alle skuffer over tid. Jeg er meget interesseret i, hvad folk siger om pladen om fem-10 år. Dét er spændende.


LÆS OGSÅ: Solkongerne spillede solen sort

 

ANNONCE