Nyhed

Bisse annoncerer album og udgiver protestsang - hør den her

GAFFA.dk - alt om musik

En af de mest produktive artister vi har her hjemme annoncerer album og turné - og udgiver protestsangen "Klagesangen".

Tanzmaus bliver titlen Bisses niende album, der kommer på gaden den 20. september. I pressemeddelsen beskrives albummet således:

"Efter kunstnerens nedstigning fra højlandet og ud i det danske markland piler dansemusen nu helt ud på landet til en omgang halbal med et album dedikeret til alle kobøjdere, lurendrejere, gøglere, evighedsstudenter, modstandsmænd, jæger-samlere, svindlere – og dansemus..., ja, et album til alle drømmere! Der er tale om et lystspil og et potpourri af country, Dixieland, triojazz, studentikos snudekiggerrock, balle og barde hiphop."


LÆS OGSÅ: Bisse brillerer igen-igen – nu med symfoniorkester

Forgængeren Tanmaurk ramte gaden i november sidste år, og vores anmelder kvitterede med fem flotte stjerner under overskriften "Bisse brillerer igen-igen". 

Ud over annonceringen af Tanzmaus har den produktive kunstner i dag udgivet tracket "Klagesangen", der en opsang og protestsang for vores klima. Noget der i dén grad vedrører os alle.


Allerede tilbage i maj begyndte billetsalget til Bisses forestående halbal-turné, med stop på udvalgte, danske spillesteder. Her vil tankerne sandsynligvis ledes hen mod alt andet end det ganske, danske land, når scenograferne Piotr Winiewicz og Freya Sif Hestnes pryder scenerne i bedste, amerikanske sydstats-stil.

05.10 Hotel Cecil, København
10.10 VoxHall, Aarhus 
11.10 Studenterhuset, Aalborg
12.10 Anarkist, Odense
 
 
ANNONCE