Nyhed

Nyt Søren Huss-album på vej

GAFFA – alt om musik

Den 10. september udkommer Søren Huss’ fjerde soloprojekt Sort og hvid til evig tid.

Søren Huss har netop offentligt annonceret, at hans fjerde album er færdiggjort og klar til udgivelse. Om albummet skriver Søren Huss på sin egen Facebook-profil: ”Som Benny Andersens skriver i sit digt "Lykken": "Det er næsten en lettelse, når modgangen endelig melder sig igen." Ingen modgang her endnu.” Samtidig oplyser sangeren, at albummet er blevet til i samarbejde med producerne Mahler og Bir, præcis som også Midtlivsvisen blev det.

LÆS OGSÅ: Sangskriveren lægger kriserne bag sig og hylder livet midtvejs


Den tidligere Saybia-frontmand har nydt stor succes efter tiden med det ligeledes yderst populære band, der først holdt pause, så blev gendannet og nu meldes endeligt opløst at dømme efter et interview med Huss i Hus Forbi i juli 2019. Hans seneste album Midtlivsvisen høstede store roser fra GAFFAs egen anmelder, der blandt andet skriver ”Livet smager nemlig af mere hos Søren Huss, der dog ikke fremstår som en jubeloptimist. Men han har fundet lykken i livets små nuancer, og sangene på Midtlivsvisen er båret af håb og selverkendelse.”

Hvis du i sommer har hørt Søren Huss live, for eksempel på Roskilde Festival, er du en af de heldige, der har hørt nogle smagsprøver fra Sort og hvid til evig tid.

De andre tidligere Saybia-medlemmer har i øvrigt slået sig sammen med sangskriveren Klaus Handsome i projektet Klaus Handsome & Gadens Løse Fugle, der udgav en selvbetitlet debut-ep i april og har givet en række koncerter denne sommer.


LÆS OGSÅ: Neohippie og rockband i win-win-kombination

Varm op med forårets single, "Romantikerens kile":


 

 

 

ANNONCE