GAFFA.dk - alt om musik
18. Søren Huss: Fra støvfang til rod
Sanger og guitarist Asger Mygind fra VOLA fortæller:
– Da jeg for første gang stiftede bekendtskab med Søren Huss’ debutalbum Troen og ingen, var det som at falde ind i en slags ”Den lille pige med svovlstikkerne”-historie, hvor jeg sammen med hovedkarakteren oplevede mørke, kulde og savn. Huss er en mester udi kunsten at eksistere og fungere i et dystert rum, der i beskrivelsen aldrig bliver så sort, at der ikke er plads til, at en tændstik får lov til at lyse og brænde ud. Det er en smuk gave at forære lytteren, og den har betydet, at jeg ofte lytter til Huss’ musik, når sørgmodighed skal drejes over på ro og væk fra håbløshed.
– Der er mange øjeblikke i Søren Huss’ katalog, der rammer denne balance, og for nogle måneder siden opdagede jeg, at den heldigvis også findes på 2019-albummet Sort og hvid til evig tid. Albummet fortsætter sangskriverens bevægelse mod en lysere og mindre selvdestruktiv klang, hvilket allerede kunne høres i sangene på opfølgeren til debuten, men lytter man pladen mod enden, møder man den skyggefulde ”Fra støvfang til rod” som sidste stop. Sangen starter med et afdæmpet, men også svagt alarmerende klavertema, der leder over i Huss’ fortælling om at blive samlet op fra mørket af en hjælpende hånd. Hvem eller hvad det er, der i hans verden ”åbner døren på klem” ved jeg ikke, men tilstedeværet af en dyb omsorgsrelation oplyser omkvædets linjer, som gadelamperne oplyser ens yndlingsvej om natten. At mærke omsorg – eller blot tryghedsskabende indforståethed – er et privilegium, og Huss er god til at minde os om, at vi skal sende denne omsorg en tanke fra hjertet.
19. Loraine James: Sensual
– Når jeg lytter, længes jeg efter noget i mig selv, måske nærhed eller forståelse. Der er en spænding man bliver fastholdt i, mellem fortid og fremtid, og det skaber for mig det perfekte sammenspil og kontrast til grå.
20. Yangze: Event Horizon
Selina Gin fra Nelson Can fortæller: – Det, der især er så fængende ved det her nummer er, at mine ører og logiske sans har utrolig svært ved at placere det i en boks. Og det tvinger min fantasi frem – det hjælper mig med at lukke ned for alt omkring mig, mens jeg lytter, og lader mig blive i øjeblikket, jeg befinder mig i. Det er en utrolig smuk følelse.
– Jakob Littauer har en skrøbelig, men insisterende vokal, som vil frem, og som sanger, så er det bare så lækkert at høre nogen, der tør lege med effekter og kaste rundt med sin lyd. Det kan godt kræve et par lyt, før man kommer rigtigt ind i det soniske univers, fordi det ikke nødvendigvis er "nem lytning", men det synes jeg ofte er de sange, der bliver udødelige for os. Det kan gøre en sang uundværlig. Det er et smukt stykke musik, som jeg vil opfordre alle at lytte til med gode hovedtelefoner på alene i deres seng, og bare lade hans univers brede sig i rummet og tænde for din fantasi.
Se musikvideoen til Yangzes "Event Horizon" og hør hele playlisten nedenfor:
