Nyhed

Slipknot-forsanger samarbejder med ung rapper på ny musik

GAFFA – alt om musik

Corey Taylor og den unge London-rapper Kid Bookie har ifølge en korrespondance på Twitter slået pjalterne sammen om at udgive noget ”meget speciel” musik

I slutningen af januar startede en Twitter-samtale mellem Slipknot- og Stonesour-frontmand Corey Taylor og den 26-årige rapper fra South East London, Kid Bookie. I en artikel fra NME fremgår det, at Bookie, der lyder det borgerlige navn Tyronne Buddy-Lee, startede ud med offentligt at komplimentere Slipknot-sangen ”Wait & Bleed” for derefter at tweete til Taylor: ”Jeg er nødt til at arbejde sammen med dig, før vi begge forlader denne jord”. Taylor svarede tilbage: ”Lad os snakke, min ven”.

Se udviklingen nedenfor:


Få dage senere postede Kid Bookie et opslag, der lader til at bekræfte det musikalske samarbejde:

”Folk fra og hinsides Jorden, Corey Taylor og jeg kommer med noget meget MEGET speciel musik til jer snart. Det var alt, hav en god dag":


Der er endnu ikke offentliggjort yderligere detaljer om dette samarbejde, hverken i forhold til udgivelsesdato eller lyd. Kid Bookies dystre lyriske speed-rap og Taylors aggressive vokalfærdigheder taget i betragtning kan der dog meget vel være lagt i kakkelovnen til et ekstremt musikalsk møde.

Slipknot udgav singlen ”All Out Life” på Halloween 2018. Sangen var deres første udgivelse efter fire års relativ stilhed, og den er forløber for et kommende studiealbum, som ifølge Taylor skulle være "ét af de mørkeste kapitler i bandets historie".


LÆS OGSÅ: BEDST LIGE NU: 12 nye og håndplukkede tracks

”All Out Life” kan høres nedenfor. Videoen er instrueret af bandets medlem Michael Shawn ”Clown” Crahan.


ANNONCE