GAFFA – alt om musik
Andy Anderson blev 68 år
Den tidligere The Cure-trommeslager Andy Anderson er død af kræft, 68 år, skriver Rolling Stone.
Anderson (nummer to fra venstre på foto) var medlem af The Cure fra 1983 til 1984 og medvirkede på tre af deres album, singleopsamlingen Japanese Whispers (1983), studiealbummet The Top (1984) og livealbummet Concert – The Cure Live (1985). Han spillede blandt andet med på 1983-singlen "The Love Cats", der blev bandets første top 10-hit i Storbritannien.
Trommeslageren kom med i bandet, da den oprindelige trommeslager Laurence "Lol" Tolhurst skiftede til keyboards. Han spillede også med på albummet Blue Sunshine fra 1983 med The Glove, Cure-sanger Robert Smiths kortvarige sideprojekt med Siouxsie Sioux fra Siouxsie & the Banshees.
Inden sin tid i The Cure spillede Anderson blandt andet med på 1978-albummet Xitintoday med Nik Turner's Sphynx, et sideprojekt for Nik Turner, medlem af space rock-gruppen Hawkwind, som Anderson også turnerede med i 1983. Han medvirkede ligeledes på tre album med prog-rock-sangeren og guitaristen Steve Hillage.
LÆS OGSÅ: The Cure annoncerer jubilæumskoncerter
Efter sin tid i The Cure arbejdede Anderson som studiemusiker og spillede blandt andet med Iggy Pop, Peter Gabriel, Edwyn Collins, Mike Oldfield og Isaac Hayes. I de senere år udgav han solosange under aliaset AAMuzik.
Musikeren offentliggjorde i forrige uge, at han led af uhelbredelig kræft. På Facebook skrev han blandt andet: "Jeg har terminal kræft i stadie 4, der er ingen vej tilbage fra det, det har spredt sig til hele min krop, og jeg har det totalt fint og er bevidst om min situation. Jeg har sagt nej til en operation, da jeg ikke vil have, at mine pårørende skal se mig som en grøntsag. En operation kan medføre hjerneskade og brækkede ribben, og det vil jeg ikke udsætte nogen for (...) Græd ikke, bare vær positiv, for mig er det bare endnu en erfaring og en forhindring, at man skal træffe endnu et valg i livet, vær cool, jeg er for det meste cool og positiv omkring situationen. (...)"
Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget
Andersons gamle bandkollega, Lol Tolhurst bekendtgjorde dødsfaldet på Twitter og skrev: "Andy Anderson var en sand gentleman og en stor musiker med en fremragende sans for humor, som han bevarede til det sidste, et testamente om hans smukke ånd på den sidste rejse. Vi er velsignede ved at have kendt ham."
It's with a heavy heart, I have to report the passing of a Cure brother.
— Lol Tolhurst (@LolTolhurst) 26. februar 2019
Andy Anderson was A true gentleman and a great musician with a wicked sense of humor which he kept until the end, a testament to his beautiful spirit on the last journey. We are blessed to have known him.
So Cindy and I just heard from some friends who were there with Andy as he passed at 5:57 pm UK time today. It is a small measure of solace to learn that he went peacefully at his home.
— Lol Tolhurst (@LolTolhurst) 27. februar 2019
Det nuværende The Cure har endnu ikke kommenteret dødsfaldet.
Se Andy Anderson bag trommerne i videoen til The Cure-hittet "The Love Cats" fra 1983: