Nyhed

Chance the Rapper aflyser på Roskilde - erstatning fundet

GAFFA - alt om musik

Wu-Tang Clan erstatter 

Roskilde Festival oplyser, at Chance the Rapper af uvisse årsager desværre ikke har mulighed for at optræde på festivalen. Erstatningen bliver den legendariske hiphop-gruppe Wu-Tang Clan, der sidst gav koncert på Roskilde i 2004.

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger:

"Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at Chance The Rapper ikke kommer, men vi har knoklet i døgndrift for at finde den bedst mulige erstatning, så jeg er stolt over, at vi kan byde Wu-Tang Clan velkommen tilbage på Orange Scene.


Deres europæiske turné sluttede egentlig weekenden før vores, men vi fik dem overtalt til at blive lidt længere tid i Europa, så de kan slutte turnéen af med et brag hos os i stedet."

Wu-Tang Clan fra New York albumdebuterede i 1993 med Enter the Wu-Tang: 36 Chambers og regnes for et af de mest indflydelsesrige hiphop-navne nogensinde med deres rå rap og mange referencer til kampsportsfilm og krigskunst. De fleste af gruppens medlemmer har også haft solokarrierer, og i dag består lineuppen af Raekwon, Ghostface Killah, Method Man, RZA, GZA, Cappadonna, Masta Killa, U-God og Inspectah Deck, efter at Ol' Dirty Bastard døde af en overdosis i 2004, 35 år gammel.

Gruppen optrådte i Royal Arena 21. maj, hvor GAFFAs anmelder var forholdsvis tilfreds.


LÆS OGSÅ: Hiphop Royalty i Royal Arena

Også i 2014 aflyste Chance the Rapper med få minutters varsel sin koncert på Roskilde, dengang på grund af sygdom.

Koncerten på Haven Festival 2017 blev ligeledes aflyst, men Chance the Rapper gennemførte dog sin optræden i Falconer Salen i 2016.


LÆS OGSÅ: Tinderbox ramt af aflysning

Varm op med "Method Man" fra debutalbummet Enter the Wu-Tang: 36 Chambers:

ANNONCE