Nyhed

Jenny Wilson giver danske shows

GAFFA – alt om musik

Optræder på Hotel Cecil til december

Den svenske sangerinde og sangskriver Jenny Wilson giver koncerter på Hotel Cecil 6. og 7. december under overskriften ”Hotel Wilson”.

Her vil hun se tilbage på karrieren og spille sange fra hele sit bagkatalog, der tæller seks soloalbum fra og med debuten Love and Youth fra 2005. Der vil være gæsteoptrædener og visuals, og efter koncerten er der natklubstemning med dj’s og dans.

Jenny Wilson vil blandt andet spille sange fra sit nye, stærkt personlige og første svensksprogede album Trauma. Et album, som er indspillet med Norrköping Symfoniorkester, tekstmæssigt er et søsteralbum til forgængeren Exorcism, der handler om at blive udsat for et sexovergreb, og som har fået flotte anmeldelser – GAFFAs dom følger i nær fremtid.


Billetsalget starter fredag den 3. maj klokken 10 via dette link.

Denne weekend kan du opleve Jenny Wilson i Aarhus, hvor hun spiller på Spot Festival lørdag aften sammen med strygerkvartetten Who Killed Bambi.

Medlemmer af GAFFA Plus kan købe billetter til Spot med rabat. Medlemskab er gratis, og du kan melde dig ind og køb billet via GAFFA.dk/plus

Varm op med "Göra saken värre" fra det nye album, Trauma:

ANNONCE