GAFFA – alt om musik
Nyt album klar til maj
Rammstein har netop offentliggjort den stort anlagte video til deres nye single, "Deutschland", forløberen for deres syvende album, som bliver deres første album i 10 år. Titlen på albummet er endnu ikke offentliggjort, men det er udgivelsesdagen, som er den 17. maj. Se hele videoen ovenfor.
Videoen varer ni minutter og viser diverse kampscener op gennem historien, fra et middelalderlandskab over anden verdenskrig og op til nutiden. Og så spiller en kvinde en markant rolle i videoen.
I går offentliggjorde Rammstein en teaser til videoen, hvor medlemmerne iført stribede fangeuniformer og med løkker om halsene afventer hængning, og gruppens guitarist Paul Landers bar en jødestjerne. Det vakte en del kritik.
LÆS OGSÅ: Rammstein anklages for at trivialisere Holocaust