GAFFA.dk – alt om musik
Hvis man er interesseret i at høre album-aktuelle og ellers dydige Lana Del Rey synge den lettere eksplicitte Ariana Grande-tekst "You can hit it in the morning / Like it's yours", så er det muligt nu takket være BBC Live Lounge.
Lana Del Reys take på Ariana Grandes "Break Up With Your Girlfriend, I'm Bored" er en korfyldt version af Grandes trommemættede dystre kærlighedsanthem, som efter at have været gennem Del Reys retroæstetik sagtens kunne have været at finde på hendes nye album Norman Fucking Rockwell. Siddende omvendt på en kontorstol læser Del Rey teksten op fra sin iPhone og giver sangen sit tilbagelænede særpræg.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Lana Del Rey er stærkt tilbage på triumferende sekser
Man kan anse coverversionen som en slags teaser på det samarbejde, der udkommer fredag den 13. september, hvor både Ariana Grande, Lana Del Rey og Miley Cyrus er gået sammen på nummeret "Don't Call Me Angel" i forbindelse med relanceringen af Charlie's Angels-filmene.