Nyhed

Folketingets plan for den videre genåbning af Danmark er klar

GAFFA.dk – alt om musik

Forbuddet mod forsamlinger på flere end 500 personer opretholdes

En samlet Folketing er nu klar med en plan for den såkaldte fase 4 af genåbningen af Danmark. Aftalen blev fredag aften præsenteret af justitsminister Nick Hækkerup (S).

Den indebærer blandt andet, at forsamlingforbuddet på 100 stående og 500 siddende personer forlænges til og med 31. oktober. Sidstnævnte forbud stod ellers til at udløbe 31. august. Eventuelle lempelser vil blive diskuteret i slutningen af september.


Restauranter og barer må holde åbent til klokken 02, men må ikke lukke nye gæster ind efter klokken 23. Natklubber og diskoteker skal til gengæld holde lukket til 31. oktober.

Der forlyder endnu intet om spillestedernes skæbne.

I aftaleteksten står der dog, at "erhvervsministeren og kulturministeren vil under inddragelse af de relevante sektorpartnerskaber og aftalepartierne se på, om der sundhedsmæssigt forsvarligt kan ske yderligere genåbning af spillesteder, professionel idræt og breddeidræt, kulturarrangementer, herunder teaterforestillinger, koncerter, biografforestillinger, tv-produktioner mv., konference- og messecentre og lignende."


Samtidig er Folketinget enige om, at der er behov for økonomisk kompensation til kulturlivet, der er ramt af corona-restriktioner. Denne kompensation er dog ikke på plads endnu.

Læs hele aftaleteksten hos Justitsministeriet.

 


ANNONCE