Nyhed

Seks spændende danske artister du bør holde øje med

GAFFA - alt om musik

Musik er noget, der betyder meget for rigtig mange mennesker. Langt de fleste af os beskæftiger os med musik næsten dagligt. Det er ligegyldigt, om du går i gadebilledet forbi en højtaler, sætter dig ind i bilen og tænder for radioen eller sætter noget på selv. Musik i alle mulige afskygninger har betydning for alle slags mennesker, da vi forbinder det med stunder og minder i vores liv. Derudover er det soundtracket til vores fester, middage, opture og nedture. Musik er altså noget de fleste af os er eksponeret for. Nogle nørder ud med musikken og bruger mange af deres vågne timer på at udforske nyt og spændende musik. Andre tager næste skridt og begynder at lave deres egen musik. Men der er også mange, der ganske enkelt lader musikken komme til dem og ikke gør et stort nummer ud af at holde sig opdaterede på det nyeste og det fedeste. Ikke desto mindre, så er der en lind strøm af fede artister derude, du måske kunne nyde godt af at kende. Og faktisk er mange af dem danske. Måske bruger du nogle af dine regnvejrsdage på at få spændingen op med Casino Top eller på at tage entreprenør-råd fra Reza Shojaei. Men faktisk kunne du også meget vel bruge fritiden på at opdage noget nyt og spændende musik. Er du en smule i tvivl om, hvad der rører sig derude af toner i den danske musikbranche, så frygt ej! Her kommer seks spændende danske artister, du bør holde øje med.

Joyce
Joyce er danmarks næste fremadstormende rockband. Måske har du stiftet bekendtskab med sangen “Djævelen” eller “formskifter”, der har haft deres gang på blandt andet DR P3. Joyce består af fem unge herrer, hvoraf fire af dem har mødt hinanden på Roskilde Gymnasium. Med karismatiske Sebastian Wegener i front beskriver bandet sig som fem pop-drenge, der spiller rock. Det kan høres på de melodiske guitar-fraser og den følsomme lyrik. Men samtidig har musikken også en punket og vred æstetik, der især giver god mening ved bandets live-optrædener. Debutalbummet “Formskifter” udkom i slutningen af juli og er bestemt et lyt værd.

Blæst
Blæst er en sjov blanding. Bandet består af en garage-trommeslager, en funk-guitarist, en elektronisk producer og en silkeblød R&B-vokal. Når disse fire kræfter tørner sammen, så opstår der en interessant fusion. Ud i den anden ende kommer blåøjet, naiv og legesyg popmusik med lyrik, der koncentrerer sig om ungdomsliv og kærlighed. Produktionerne er stilede med funk-guitar og bløde synth-flader. Live er bandet bestemt en oplevelse udover det stilrene pop-udtryk på studieversionen.


Icekiid
Jermyn Creppy bedre kendt som Icekiid er et aldeles farverigt bekendtskab. Lige nu hitter han med måske danmarks største sang i øjeblikket “ErDuDumEllerHvad”, der er en festsang på fuld skrue inspireret af afrobeat og dancehall. Icekiid er medejer af det selvstændige label Cannibal Records, og han har med sine rødder i Ghana været med til at sætte afrikansk-inspireret musik på landkortet herhjemme.

Andreas Odbjerg
Andreas Odbjerg er en dansk sanger og sangskriver. Du kender ham måske bedst for hans lyse og silkebløde vokal på sommerhittet “Gazeller”, som han lavede i sin tidligere gruppe Moses:Andreas. Nu er manden med den skarpe vokal gået solo, og det er bestemt et projekt, der er værd at holde øje med. Et af hans nyeste skud på stammen er sangen “føler mig selv 100”, der er en disco-inspireret popsang. Den er dansevenlig med stramme trommer, en rytmisk basgang og en funk-inspireret guitar. Andreas Odbjergs velkendte falsætvokal skinner i omkvædet, der handler om at danse med sig selv på dansegulvet og være ligeglad. Det er en sang om selvtillid, der bestemt giver en lyst til at danse. Hold godt øje med Andreas Odbjerg.

Føl
Den Aarhusianske duo føl som har netop vundet DR’s talentforløb Karrierekanonen, hvilket altså tyder på, at de går en lys fremtid i møde. Forløbet er tidligere vundet af navne som The Minds of 99 og Marie Key. Duoen er bestående af rapperen føl som og produceren vol som. Drengene udgav i november sidste år deres debutsingle “mit blod”, der hjalp dem med at vinde Karrierekanonen. Gruppen er beskrevet som indie-urban og tager inspiration fra både hip-hop, indie og elektronisk musik. Føl som har stadig ikke udgivet andet en debutsinglen, så det bestemt et navn, hvor du kan være med på toget helt fra starten. Giv føl som et lyt.


Angående mig
Sidste navn på listen er Angående Mig. Bag navnet gemmer sig sangeren og musikeren Laura Lilholt Andersen. Hun beskriver sig selv som en kvinde med et hjerte for generationens antihelte. Musikken udfolder sig et univers, hvor hip-hop, punk og akustisk guitar-musik krydses. Lige nu er Angående Mig i hyppig rotation på DR P3 med nummeret “jeg elsker alt hvad du hader ved mig”, der med hård lyrik og karismatisk stemmeføring ikke kan undgå at ridse sig ind i hukommelsen. Angående Mig er et nyt og spændende navn.

Denne artikel var sponsoreret af Casino Top

ANNONCE