GAFFA.dk – alt om musik
Soulpopsangeren kan opleves i Viborg til oktober
Den engelske soulpopsanger James Morrison giver koncert i Tinghallen i Viborg fredag den 23. oktober.
Morrison brød igennem i 2006 med sin debutsingle ”You Give Me Something” og sit første album, Undiscovered og fik et endnu større hit i 2008 med ”Broken Strings” i duet med canadiske Nelly Furtado. Siden er fulgt yderligere en stribe hitsingler, og gennem årene har Morrison udgivet fem album, senest sidste års You're Stronger Than You Know, der gik top 20 i hjemlandet.
– Det bliver helt sikkert en aften med masser af internationale hits og god stemning. James Morrison tager pigehjerterne med storm, så selvfølgelig skal han en tur forbi vores hus, fortæller Tinghallens direktør Claus Donslund.
Tinghallen i Viborg er for nylig blevet renoveret og har opgraderet på de internationale navne. I 2020 kan salen således præsentere kunstnere som Lisa Ekdahl, Bryan Ferry, The Beach Boys, The Boomtown Rats og Bonnie Tyler, ligesom hallen står bag udendørs koncerter med Pet Shop Boys og Westlife.
LÆS OGSÅ: James Morrison smelter stadig kvindehjerter
Billetsalget starter mandag 10. februar kl. 10.00 på www.tinghallen.dk
Varm op med klassikeren "Broken Strings":