Nyhed

Roskilde Festival fuldender program

GAFFA.dk – alt om musik

Kendrick Lamar, The Roots og HAIM er blandt er de nye navne på plakaten

Du kan godt finde din Orange Feeling frem: Roskilde Festival har netop fuldendt årets festivalplakat med 82 nye kunstnere.

Blandt de nye tilføjelser finder man rappens krone-bærer Kendrick Lamar. Med hits som blandt andet ”HUMBLE.”, ”King Kunta” og ”DNA.” har den 32-årige rapper har formået at tilfredsstille både anmeldere og et kommercielt marked uden at gå den mindste smule på kompromis med nogle af sine visioner. Han har vundet adskillige priser, blandt andet den prestigefyldte Pulitzer Prize for albummet DANM., hvilket var første gang, dommerne anerkendte et musikværk uden for genrerne klassisk og jazz. Lamar spillede første gang på Roskilde Festival i 2013, og indtog i 2015 Orange Scene efter at have udgivet albummesterværket To Pimp a Butterfly. Fire år efter er han nu igen klar til at lægge festivalens største scene ned, formodentlig med et nyt album i ryggen.


LÆS OGSÅ: Roskilde Festival offentliggør Orange-åbning samt 28 nye navne

Årets hiphop-artister er også flankeret af den legendariske gruppe The Roots. Musikmediet Rolling Stone har kaldt Questlove og de andre rødder i gruppen for et af verdens bedste livebands, og med saxofon, tuba og trompet inkorporeret i lydbilledet kan den hektiske oktet føles som en krydsning mellem et funk-soul-orkester og en abstrakt jazztrup. GAFFA gav The Roots’ koncert til Copenhagen Jazz Festival i 2018 de maksimale seks stjerner og kaldte det for ”ærefrygtindgydende lækkert.”

Derudover får årets festival også besøg af de tre californiske søstre i HAIM. Siden trioen udgav sin debut, Days Are Gone, i 2013, har de leveret stramme popsange med slagkraft i en fantastisk blanding af Fleetwood Mac-inspireret rock, 80'er-synthpop og 90'er-r&b.


Imens et tredje album er på vej, udgav HAIM sidste år en forskelligartet håndfuld singler, heriblandt ”Summer Girl og ”Now I’m In It”, som er fulde af smittende melodier i lyse og mørke nuancer.

Også The Strokes er blandt dagens offentliggørelser. Bandet breakede dog selv nyheden i mandags.

Yderligere cirka 10 navne fra vækstlaget vil senere blive annonceret.


LÆS OGSÅ: Roskildes musikchef: "Vi kommer til at melde udsolgt historisk tidligt"

De 82 kunstnere der er i dag føjet til programmet er:

Africa Express (INT)
Arlo Parks (UK)
Av Av Av (DK)
Aïsha Devi (CH)
Barker (UK)
Bicep (UK)
Bersærk (DK)
Big Theif (US)
Black Country, New Road (UK)
Boy Pablo (NO)
Brittany Howard (UK)
Canzoniere Grecanico Salentino (IT)
Carmelo Torres (CO)
Charli XCX (UK)
Cimafunk (CU)
City and Colour (CA)
Clara (DK)
Claus Hempler (DK)
DaBaby (US)  
Danish String Quartet & Dreamers’ Circus (DK)
Dave (UK)
DJ Graded (DK)
DJ Python (US)
Doja Cat (US)
Elder (US)
Gyedu-Blay Ambolley (GH)
Employed to Serve (UK)
HAIM (UK)
Helms Alee (US)
Fat White Family (UK)
Holly Herndon (US)
IDK (US)
Jimmy Eat World (US)
Seni Reak Juarta Putra (ID)
Karenn (UK)
Kate NV (RU)
Kelly Lee Owens (UK)
Kendrick Lamar (US)
Kælan Mikla (IS)
Les Amazones d’Afrique (INT)
Malk De Koijn (DK)
Minimal Violence (CA)
Moses Sumney (US)
Moscow Death Brigade (RU)
Nadah El Shazly (EG)
Nils Økland Band (NO)
Nkumba System (CO)
Object Blue (CN)
Oozing Wound (US)
Pattesutter (DK)
Perfume Genius (US)
Rico Nasty (US)
Ride (UK)
Phoebe Bridgers (UK)
Royce 5’9” (US)
Rita Indiana (DO)
Saba Alizadeh (IR)
Rüfüs Du Sol (AU)
Sarah Klang (SE)
Sassy 009 (NO)
Scúru Fitchádu (CV)
Sicaria Sound (UK)
Slowthai (UK)
Sampa The Great (ZM)
Soleima (DK)
Sorry (UK)
Sote (IR)
Suicide Silence (US)
Suspekt (DK)
The Night Flight Orchestra (SE)
TETO PRETO (BR)
The Roots (US)
The Strokes (US)
Tarrus Riley feat. Dean Fraser & Black Soil Band (JM)
Temp-Illusion (IR)
Tinariwen (ML)
Ustad Saami (PK)
Tvivler (DK)
Waxahatchee (US)
Yola (UK)
Zenobia (PS)

Af allerede offentliggjorte navne finder vi blandt andre Taylor Swift, Tyler, The Creator, Faith No More, FKA Twigs, Kacey Musgraves, Anderson .Paak & The Free Nationals, Deftones, TLC, Pusha-T, The Whitest Boy Alive, Angel Olsen og Jada.

LÆS OGSÅ: De har åbnet Orange Scene 1978-2019

Få Orange Feeling med The Roots’ ”The Seed (2.0)”:

ANNONCE