GAFFA.dk – alt om musik
”Jeg er sikker på, at mine managere er frustrerede lige nu, men tiden er inde. Folk er nødt til at handle og ikke snakke”
Frontmanden i indie-pop-rock-bandet The 1975, Matt Healy, har foretaget et løfte om kun at spille på festivaler med ligevægt i kønsfordelingen af kunstnere. Det skriver han i dag i et Twitter-opslag, efter at have erklæret sig enig i journalist Laura Snapes’ kritik af Reading- og Leeds-festivalerne i England for at have et fåtal af kvindelige artister i sit program.
Ok makes sense cos you are so right, but rage is a dope booking!!!
— (@Truman_Black) February 11, 2020
Snapes besvarede Healys kommentar ved at opfordre ham til at skrive på sin rider, at han ”kun vil spille festivaler, som forpligter sig til at have X% (ideelt 50%!) kunstnere, som er kvinder eller af ikke-binære køn”. Ifølge LGBT+, landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, er ikke-binær kønsforståelse en overbevisning om, at køn kan anses som ”mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt”.
Den 30-årige forsanger besluttede sig herefter at følge op på Snapes' forslag og skrev på sin Twitter:
”Se det her som mig, der underskriver en kontrakt – jeg har aftaler med nogle festivaler allerede, som måske ikke overholder disse regler, og jeg vil aldrig skuffe fans, der har købt billetter. Men fra nu af vil jeg, og jeg tror på, at det er på denne måde, mandlige kunstnere kan være sande allierede”.
Take this as me signing this contract - I have agreed to some festivals already that may not adhere to this and I would never let fans down who already have tickets. But from now I will and believe this is how male artist can be true allies
— (@Truman_Black) February 12, 2020
Herefter lavede Healy et nyt Twitter-opslag, hvor han skrev:
”Jeg er sikker på, at mine managere er frustrerede lige nu, men tiden er inde. Folk er nødt til at handle og ikke snakke. Tak for ”sparket i røven”, Snapes, du gør en forskel.”
Yeah fuck knows and I’m sure my agents are having kittens right now but times up man people need to act and not chat thanks for the kick up the arse snapes you’re making a difference https://t.co/ykp2k4kiMx
— (@Truman_Black) February 12, 2020
Healy skrev herefter et sidste opslag og tilføjede:
”Pointen er, at Reading og Leeds med flere kvinder ærlig talt ville være den bedste festival i verden. Det sted er så fedt. Lad os ikke dømme folk, men tro på at folk begynder at lytte. Jeg kan mærke forandringen”.
Point is that Reading and Leeds with more women would be honestly the best festival in the world that place is vibeyyy. Let’s not judge people and give the benefit of the doubt that people are going to start to listening I can feel the change !!
— (@Truman_Black) February 12, 2020
Indie pop-rock-gruppen The 1975 udgiver sit fjerde album, Notes on a Conditional Form, den 24. april i år.