Nyhed

Kom til eksklusiv lyttesession med Agnes Obel – i selskab med Anders Bøtter og Jonas Bjerre

GAFFA.dk – alt om musik

Kom med, når GAFFA sætter en af Danmarks bedste sangere og sangskrivere stævne i Hofteatret på Christiansborg.

Den 21. februar udkommer Agnes Obels fjerde album Myopia. Du har nu mulighed for at for at høre albummet i sin fulde længde før alle andre, når GAFFA holder lyttesession på Myopia i smukke og historiske rammer i Hofteatret på Christiansborg. Arrangementet finder sted den 10. februar klokken 20.00.

Agnes Obel vil selv være til stede på aftenen, og du kan opleve hende i samtale med forsanger i Mew Jonas Bjerre. Musikelsker og musikformidler Anders Bøtter er aftenens vært og vil tage publikum under armen som tovholder. 


Køber du billet til arrangementet får du, ud over en fantastisk aften, en eksklusivt signeret udgave af Myopia på vinyl eller cd med i prisen. 

KØB BILLET HER (OBS, der er et begrænset antal billetter i salg)

Om Agnes Obel


Sangerinden, produceren, sangskriveren og musikeren Agnes Obel er en af de få danske artister, der både har haft stor succes i ind- og udland. Hun gjorde sit indtog i 2010 med nummeret "Riverside" og albummet Philharmonics, der tog verden med storm. Til det efterfølgende Danish Music Awards kunne Obel indkassere fem priser – herunder Årets Kvindelige Artist og Årets Album.

Debutalbummet Philharmonics er gået platin seks gange i Danmark og blev efterfulgt af de guldsælgende plader Aventine og Citizen of Glass. Til februar er hun klar med sit fjerde studiealbum Myopia, som du kan høre i sin fulde længde til GAFFAs lyttesession. 

Agnes Obel har i dag en pladekontrakt med det store klassiske pladeselskab Deutsche Grammophon og bor i Berlin. 


ANNONCE