Nyhed

TRØSTE–NORTHSIDE: Se Massive Attacks forrygende festivalkoncert fra 2010

GAFFA.dk – alt om musik

Trip-hoppens ukronede konger skulle have indtaget NorthSide Festival på lørdag.  

The summer of silence er over os.

COVID-19 har sat en stoppet for utallige festivaler, og 2020 er på alle måder et anderledes år i musikken, såvel som i adskillige andre brancher. Uanset om du skulle have skrålet med foran Orange, danset amok til Magic Box eller nydt en tur i Ådalen, så må vi få det bedste ud af den aflyste festivalsæson, imens vi glæder os til næste år.


Vi har i den anledning fundet en koncert frem med Massive Attack, der i denne uge skulle have optrådt på den aflyste NorthSide-festival i Aarhus. Du kan se showet øverst.

2010-koncertfilmen blev optaget under Melt Music Festival, der løb af stablen i den tyske by Gräfenhainichen i Wittenberg. Publikum kunne glæde sig over en sætliste bestående af numre som ”Teardrop”, ”Unfinished Sympathy” og ”Inertia Creeps”.

LÆS OGSÅ: TRØSTE–NORTHSIDE: Se Robyns gåsehudsfremkaldende udgave af ”Dancing On My Own”


Når Massive Attack skulle have gæstet Danmark i weekenden, ville de være kommet med tog til landet. Duoen har nemlig indgået et samarbejde med forskere fra Manchester Universitet om, hvordan musikere og resten af musikbranchen kan formindske CO2-forbruget i forbindelse med turnéer.

ANNONCE