GAFFA.dk – alt om musik
Dave Greenfield blev 71 år
Den engelske keyboardspiller Dave Greenfield er død af COVID-19, 71 år gammel, skriver NME. Greenfield var i forvejen indlagt med hjerteproblemer.
Greenfield var medlem af punkrockbandet The Stranglers, som blev dannet i 1974 og stadig er aktivt, om end det for tiden er i gang med en afskedsturné, som dog er udsat grundet coronapandemien. Dave Greenfield kom med i bandet i 1975 og var medlem frem til sin død.
Musikeren var blandt andet komponist på bandets største hit, 1982's "Golden Brown" med den karakteristiske cembalolyd, en sang som nåede en andenplads på den britiske hitliste.
The Strangers begyndte som et pubrockband i midten af 70'erne, men blev få år efter sat i forbindelse med punkbevægelsen grundet deres aggressive attitude. Bandet har dog gennem deres lange karriere spændt over flere genrer, både pop, punk og rock af såvel mere som mindre eksperimenterende karakter. Blandt deres andre kendte sange kan nævnes "Peaches" (1977), "No More Heroes" (1977), "Strange Little Girl" (1982) og "All Day and All of the Night" (1988). Gruppen albumdebuterede i 1977 med Rattus Norvegicus og har udsendt i alt 17 studiealbum, senest Giants fra 2012.
På Twitter mindes gruppens forsanger fra 1974-1990, Hugh Cornwell sin kollega med blandt følgende ord: "Jeg er meget ked af at høre om Dave Greenfields bortgang. Han var forskellen på Stranglers og ethvert andet punkband. Hans musikalske evner og venlige natur gav et interessant tvist til bandet. Han skal huskes som manden, som gav verden musikken til "Golden Brown".
Artiklen fortsætter under tweets'ene
I am very sorry to hear of the passing of Dave Greenfield. He was the difference between The Stranglers and every other punk band. His musical skill and gentle nature gave an interesting twist to the band. (1 of 2)
— Hugh Cornwell (@HughCornwell) May 4, 2020
He should be remembered as the man who gave the world the music of Golden Brown. Hugh Cornwell 4/5/2020 (2nd of 2)
— Hugh Cornwell (@HughCornwell) May 4, 2020
GAFFA anmeldte senest The Stranglers i Vega i 2009, hvor vores anmelder var begejstret og uddelte fem stjerner.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Kvælerne indtager København
Hør The Stranglers' største hit "Golden Brown":