Nyhed

Lady Gaga annoncerer nyt album

GAFFA.dk – alt om musik

Albummet er på gaden til april

Lady Gaga har netop annonceret, at hun den 10. april vil udsende sit sjette album, Chromatica. Nyheden blev offentliggjort i et interview med Zane Lowe på Apple Musics radioprogram New Music Daily.

I interviewet, her citeret via NME, siger Gaga blandt andet: "Lyd er, hvad der har helet mig i mit liv, punktum. Og det helede mig igen at lave denne plade. Chromatica handler om heling og om mod ... når vi taler om kærlighed, tror jeg, det er vigtigt at huske det faktum, at det kræver tonsvis af mod at elske nogen".


Fredag den 28. februar udgav Gaga førstesinglen fra det kommende album, "Stupid Love". Om den sang udtaler hun i det nye interview: "Jeg græd bare i tre minutter, og dette var, hvad der kom ud, og dette er, hvad der skal være på sangen".

Chromatica bliver Lady Gagas første regulære album siden 2016's Joanne, om end hun i den mellemliggende tid medvirkede på og skrev store dele af soundtracket til den succesfulde film A Star is Born, som hun også spillede den kvindelige hovedrolle i. Et album, som blev det bedst solgte og streamede i Danmark i 2019, og som gav hende en Oscar for "Shallow" i kategorien "Best Original Song".

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Avantgardistisk udspil fra anarkisten Lady Gaga


Varm op med den nye single, "Stupid Love":

 


ANNONCE