Nyhed

STØT KULTUREN: Billetportal laver støtteindsamling til artister og arrangører

GAFFA.dk – alt om musik

Billetportalen Tikkio har lanceret to tiltag for at holde hjulene i gang hos artister, arrangører og spillesteder under corona-krisen.

”Corona-virussen har enorme konsekvenser for samfundet som helhed, både helbredsmæssigt og økonomisk. En af de brancher, der blev ramt hårdest og tidligst er kulturen”, skriver Tikkio på sin hjemmeside. ”Vi gør nu alt i vores magt for at være med til at redde den.”

Det ene af de to tiltag omfatter donationsindsamling, hvor man kan donere penge til arrangører og spillesteder som blandt andet: Loppen, Kulturfabrikken, Studenterhuset Aalborg og Fuzztival i Esbjerg. Donationerne rækker fra 50 kroner til 1.000 kroner.


”Indsamleren modtager 96 procent af det donerede beløb – direkte udbetalt hver uge. Vi donerer 1 procent videre til brancheorganisationer, der kæmper for kulturlivet” skriver Tikkio om donationerne på sin hjemmeside. 3 procent af donationen går til at opretholde driftsomkostningerne for disse tiltag, herunder transaktionsudgifter.

LÆS OGSÅ: #StøtEnMusiker: Sådan hjælper du de danske artister igennem corona-krisen

Det andet tiltag giver mulighed for at købe TBA-billetter; biletter til arrangementer, der endnu ikke er sat dato på.


"Der er økonomisk hjælp på vej fra staten, men der er stadig ingen horisont på, hvor længe sundhedskrisen vil vare. Så hvis kulturlivet skal overleve på den anden side, så kræver det også opbakning direkte fra brugerne af kulturudbuddet” påpeger billetportalens danske direktør, Tobias Kippenberger.

Du kan give en hånd med på Tikkios hjemmeside.

ANNONCE