Nyhed

Alene i storcenter – Billie Eilish klar med ny single og video

GAFFA.dk – alt om musik

"I’m not your friend or anything / You think that you’re a man / I think therefore I am”

Billie Eilish har netop udgivet en ny single, "Therefore I Am", opfølgeren til "My Future" fra i sommer.

Den nye sang er lidt mere dansabel end forgængeren, og i den tilhørende video ser man Eilish gå og løbe rundt i et helt tomt storcenter, hvor hun undervejs stjæler en kringle, en donut og nogle pomfritter. Se videoen nedenfor.


Sangen omkvæd lyder i øvrigt: "I’m not your friend or anything / You think that you’re a man / I think therefore I am”, med et citat fra den franske filosof René Descartes (1596-1650) berømte sætning "Cogito, ergo sum" ("Jeg tænker, altså er jeg").

Tidligere på ugen udtalte Billie Eilish i en Instagram-video sin begejstring over, at Joe Biden var blevet valgt som amerikansk præsident. Popstjernen havde tidligere opfordret folk til at stemme, og da resultatet var klart, udtalte hun blandt andet: "Det var så tæt, og fordi I fucking skubbede til, vandt vi det lort. Tak for at bekymre jer om klimaet, om kvinders rettigheder, om social retfærdighed og om fucking at overleve lige nu."

I sidste måned gav Billie Eilish desuden en streamet koncert, som GAFFAs anmelder var begejstet for.


LÆS OGSÅ: Eilish råber den amerikanske ungdom op af sofaen og ud til stemmestederne

 

ANNONCE