Nyhed

GAFFA-Pris-nomineret live-initiativ klar med sommerkoncerter

GAFFA.dk – alt om musik

18b inviterer til livemusik og festlig stemning ved Vesterhavet igen i år

Harboøre-kulturhuset 18b præsenterede sidste sommer det coronavenlige live-initiativ ‘’18b går ud’’, hvor læssevis af sofaer blev linet op udendørs, hvorfra et siddende publikum kunne nyde livemusik i det fri. I år er 18b går ud tilbage med et stjernespækket musikprogram ‒ som dog denne gang kan opleves fra teakstole i stedet for sofaer.

Til sommer kan publikum nyde koncerter med Hymns from Nineveh/Teitur, Tim Christensen, Marie Key (billedet), Annika Aakjær, Allan Olsen, Christopher, Mads Langer, Malte Ebert og Anne Linnet fra 18b går ud's teakstolskonstellation i det fri.


Arrangørerne arbejder på at give de bedst mulige liveoplevelser til koncerterne ved Vesterhavet inden for restriktionernes rammer, og arrangementet kommer til at foregå på pladsen foran 18b i Harboøre. 

18b går ud var nomineret til en GAFFA-pris ved årets prisuddelingsshow, men prisen gik dog til Coronakoncerter.dk.

Billetterne til de forskellige koncerter varierer i pris og kan købes ved at kontakte telefonnummeret 6140 5642. Læs mere på 18b's hjemmeside.


Se det fulde musikprogram med datoer til årets 18b går ud lige her:

8. juli: Hymns from Nineveh / Teitur

9. juli: Tim Christensen


10. juli: Marie Key

24. juli: Annika Aakjær UDSOLGT

30. juli. Allan Olsen UDSOLGT

31. juli: Christopher

4. aug: Mads Langer UDSOLGT

5. aug: Malte Ebert

6. aug: Anne Linnet

Læs også: Picnic på Plænen er klar igen i år – se årets musikprogram

ANNONCE