GAFFA.dk - alt om musik
Katatonia og Sólstafir drager i januar og februar 2022 på en 31-dages co-headline-turné i Storbritannien og Europa, hvor de lægger vejen forbi København og Amager Bio den 24. februar 2022
Sammensætningen af disse melankolske metalbands fra henholdsvis Sverige og Island er kun naturlig. I over et kvart århundrede har begge bands udforsket forbindelsen mellem det emotionelle og den mørke musik. I deres verden er tyngde en naturkraft og fremskridt noget, der kommer indefra.
LÆS OGSÅ: Katatonia i de indre dæmoners regndans
Det svenske band Katatonia (billedet) gav senest koncert i Danmark på Copenhell i 2019 og Sólstafir i 2018, hvor de havde danske Myrkur med som opvarmning. Og man kan som publikum forvente nordisk metalmusik fra øverste hylde. BBC's beskrivelse af Katatonia: "grandios, majestætisk skønhed” synes passende for begge navne. Og i forlængelse heraf The Guardians rammende beskrivelse af Solstafir: "total nedsænkning er påtvunget".
Katatonia har udgivet 11 studiealbum, senest City Burials fra 2020.
Sólstafir har udgivet syv album, senest Endless Twilight of Codependent Love fra 2020.
Billetter fra 16. april klokken 11 via Ticketmaster og amagerbio.dk
Varm op med Katatonias "The Winter of Our Passing" fra 2020: