Nyhed

VIDEOPREMIERE: Sommerstemning og højt humør på funky sang fra Blæst

GAFFA.dk - Alt om musik

Elektropopkvartetten er tilbage med et nyt dansehit

Blæst har netop udgivet singlen ‘’Kig op fra gulvet’’ med en tilhørende musikvideo. Nummeret emmer af energi og af følelsen af endelig at kunne komme ud og give den gas på dansegulvet efter flere måneders lockdown og holden-sig-hjemme. 

I musikvideoen til ‘’Kig op fra gulvet’’ følger man Blæst-banden til en tur i sommerhus, med hjemmelavede party-drinks og en dansefest midt på stuegulvet. 


Blæst består af sangerinden Fernanda Rosa, producerne Lauge Kjærulff og Valentin Buchwald og guitaristen Anders Bondo. Gruppen udgav i 2020 den fem numre lange ep Vindstille, der blandt andet fik rosende ord med på vejen fra GAFFA. Dengang udkom de på indie-selskabet We Are Suburban, men nu har de skrevet kontrakt med den danske afdeling af multinationale Universal Music.

LÆS OGSÅ: Little Simz udgiver politisk sang med flot, dramatisk video 

Hør den nye single og se musikvideoen her:

ANNONCE