Nyhed

Aalborg holder minifestival til SU-venlig pris

GAFFA.dk – alt om musik

Efter lang tid uden mulighed for at kunne samles inviteres der nu til hyggeligt samvær, sliders fra Restaurant Fauna og masser af god musik på på Musikkens Plads i Aalborg

Aalborgfestivalen Musikkens Beat afvikler i år en særudgave i form af endagsarrangement Musikkens Beat ‒ Summer Edition den 20. august. Musikprogrammet består af den odenseanske popduo Statisk (billedet), den fremadstormende popsanger Elba og de lokale artister Måneland og Enilora

Arrangementet kommer i kølvandet på et lettere begivenhedsløst år, der har i høj grad har været præget af social distance, og Musikkens Beat ‒ Summer Edition er i særdeleshed tiltænkt byens unge. Andreas Mathew, der er Executive Producer i Musikkens Hus og står bag festivalen Musikkens Beat, fortæller:


“Vi ønsker at slå et slag for Aalborgs studerende og unge, fordi de fortjener det efter det seneste år, hvor festivaler, koncerter og socialt samvær mere eller mindre har været aflyst. Derfor lancerer vi nu Musikkens Beat i en særlig sommerudgave, der blandt andet skal byde nye studerende velkommen til byen, styrke fællesskabet blandt de unge og ikke mindst sparke det nye studieår i gang med et brag i selskab med en række upcoming musikalske talenter”.

Billetter til arrangementet koster 150,-. Studerende kan dog nøjes med at slippe en 50’er for festlighederne, og for begge deles vedkommende er det inklusive spisning. Billetsalget er startet, og billetter kan købes lige her.

Læs også: GAFFA På Græs klar med det fulde program  


 

Se programmet til årets arrangement her:

17.00-19.00: Fællesspisning ‒ Sliders ad libitum (okse, trukket gris eller veggie)


Musik under spisning fra lokale bands: Måneland og Enilora.

Musik efter spisning: Statisk kl. 20.00 og Elba kl. 21.30.

Varm op med Statisk og "Tiden går i stå":

ANNONCE