Nyhed

Cardi B ansat hos Playboy

GAFFA.dk - alt om musik

Stillingen har ikke eksisteret hos Playboy før nu

Cardi B har brugt sine sociale medier til at dele nyheden om, at hun er blevet ansat hos Playboy som deres kreative direktør. Den verdenskendte rapper skal indgå i et samarbejde, hvor hun skal stå for magasinets nye online-platform, Centerfold.

Det er første gang nogensinde, at Playboy indfører stillingsbetegnelsen. 


Artiklen fortsætter efter opslagene


I opslaget skriver Cardi B: "Ya girl er nu den første kreative direktør hos Playboy nogensinde!!! Hvilken drøm!! Jeg starter festen som den stiftende kreative direktør og som stiftende medlem af Centerfold, den nye content-ledte platform fra Playboy. Jeg er så spændt på alt det, der kommer."


Playboy har også delt nyhederne på deres officielle Twitter-profil. I opslaget refererer de til Cardi B-storhittet "I Like It" og skriver: "I run this shit like cardio. I dag er en Playboy-milepæl: Vi kunne ikke være mere begejstrede og beærede over at byde vores første kreative direktør, ikonet Cardi B, velkommen til familien."

Ifølge HotNewHipHop, skal Cardi B blandt andet stå for creative directing af mercandisekollektioner, der fokuserer på mode og "seksuel wellness". Derudover skal hun stå for det digitale redaktionelle indhold. 

LÆS OGSÅ: Cardi B slår vild rekord

Lyt til "I Like It" af Cardi B, Bad Bunny og J Balvin lige her:

ANNONCE