Nyhed

Medina afslører: Venter barn nummer to

GAFFA - alt om musik

Popsangerinden Medina venter sig igen. Hun blev i starten af 2021 mor for første gang.
 
Lykken smiler til popsangerinden Medina, der gik ind i 2021 som højgravid, og nu også går ud af året med en spirende babybule.

Hun er nemlig gravid igen. Det afslører hun på Instagram, hvor hun deler flere billeder af maven, der gemmer på et lille nyt liv.

- Hey Nugget, ses til juni, skriver sangerinden til billederne, hvor også hendes ægtefælle, Malo Chapsal, optræder.

LÆS OGSÅ: På-gensynshitparade med sjæl og menneskelighed


Parret blev i starten af året forældre til sønnen Tyler Rose Chapsal, og nu venter de altså en lillebror eller lillesøster.

Medina og Malo Chapsal mødte hinanden til et bryllup hos en veninde i marts 2018, har Medina tidligere afsløret på Instagram.

- Men vi har kendt hinanden i rigtigt mange år, det var bare først der, at det skete. Og det var det helt rigtige. Alt har en tid, lød det da fra hende ifølge Se & Hør.


I juni 2020 forseglede parret deres kærlighed, da de blev gift.

ANNONCE