Nyhed

The Sandmen tager på forårsturné

GAFFA.dk – alt om musik

The Sandmens Danmarksturné fortsætter ind i 2022

Garagerockerne fra The Sandmen udvider deres 2021-turné med nye datoer i det nye år. De er nemlig slet ikke færdige med at spille live i denne omgang. Desuden afvikles koncerterne i en periode, hvor indspilningen af bandets næste album er i fuld gang, og derfor kan publikum se frem til muligheden for at høre ny musik. Se den fulde koncertplan nederst i artiklen.

Det er ingen hemmelighed, at The Sandmen elsker at spille live. Selv fortæller de i en pressemeddelelse:


”Det er det her, vi gør. Det vi elsker mest. Klart mest. På en scene foran et publikum. Direkte levering og direkte afregning. Levende musik. Spænding og energi. Den lækreste og vildeste energi. At lykkes med at overgå os selv, når vi spiler live. Nå helt derud, hvor bandet bliver én flydende størrelse. Spille sammen. Lade det utilsigtede ske, elske mislyde, små fejl, alle farverne… og så det ultimative af det hele, nemlig når publikum rejser helt med hele vejen,” udtaler The Sandmen.

Gruppen blev dannet tilbage i 1985, om end det kun er sanger Allan Vegenfeldt og trommeslager Michael Illo Rasmussen, der har været med siden starten. De øvrige medlemmer har længe været guitarist Stefan Moulvad og bassist Jens Hein. Førstnævnte har spillet med gruppen siden begyndelsen af 90'erne, men blev først blev officielt medlem i 2003, mens Jens Hein har været tilknyttet bandet siden begyndelsen af 10'erne. I dag er det dog kun Vegenfeldt, Rasmussen og Moulvad, der er officielle medlemmer.

Blandt bandets mest kendte sange kan nævnes "House in the Country" (1989), "Weather With Heather" (1991), "Devilsway" (1991), "5 Minutes Past Loneliness" (1992), "Long Leg Sally" (1992) og "Slavesong" (1994). I 2014 udgav de deres første album på dansk, Den bedste dag, der i 2019 blev fulgt op af Himmelstormer.


The Sandmen kan opleves live følgende steder til foråret – billetsalget er i gang lige her:

1. april: Gjethuset - Frederiksværk

8. april: Viften - Rødovre

9. april: Posten - Odense

22. april: Turbinen - Randers

23. april: Gazzværket - Aabenraa

29. april: Hotel Cecil - København K

30. april: Hotel Cecil -  København K

06. maj: Musikkens Hus - Intimsalen - Aalborg

LÆS OGSÅ: The Sandmen er klar med flot video til anti-krigssang


ANNONCE