Nyhed

Stor engelsk festival satser på at gennemføre i år

GAFFA.dk – alt om musik

Reading and Leeds Festival i slut-august satser på at gennemføre

Den store engelske dobbeltfestival Reading and Leeds Festival saster på at gennemføre i år, skriver NME.

De to festivaler finder sted simultant i byerne Reading og Leeds i henholdsvis syd- og midt-England fra 27.-29. august og har samme program. Årets hovednavne er Liam Gallagher, Queens of the Stone Age, Post Malone, Stormzy og Catfish and the Bottlemen.


Den engelske premierminister Boris Johnson præsenterede forleden en plan for en gradvis genåbning af landet, og ifølge den bliver de sidste restriktioner fjernet den 21. juni. Landet gik i begyndelsen af januar ind i sin tredje nedlukning, men vaccineudrulningen er for tiden længere fremme i Storbritannien end i EU, herunder Danmark.

LÆS OGSÅ: LEDER: Genåbning af livemusikken – får vi snart en melding?

På Twitter skriver dobbeltfestivalen: "Som følge af regeringens nylige annoncering kan vi ikke vente med at komme tilbage på markerne til sommer. Let's go!"


ANNONCE