GAFFA.dk – alt om musik
Touren er flyttet til april og maj
Dopha er blandt de mange, der har måttet udskyde sin turné grundet de fortsatte coronarestriktioner. Hun skulle have påbegyndt sin tour i Grenå den 26. januar, men hele touren er nu udskudt til april og maj, med start i Dophas barndomsby Randers og afslutning i København.
Dopha har netop udgivet sit debutalbum The Game, som har fået adskillige femstjernede anmeldelser, også i GAFFA. Hun er desuden nomineret til en Steppeulv i kategorien "Årets sang" for titelnummeret, der udkom på single sidste år. Priserne uddeles 25. april.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Her er præcis det album, den danske musikscene har brug for lige nu
“Det bliver så fedt at komme på tour og spille koncert hver dag i en ny by. Jeg elsker generelt livet på landevejen og alle klichéerne, det bærer med sig. Vi spiller de sange, som jeg har brugt det sidste år på at lave færdige. Det bliver magisk at møde mit publikum og se, hvordan de reagerer på den nye musik fra albummet. Jeg glæder mig som en seks-årig, der lige er vågnet med sommerfugle i maven på sin fødselsdag,” udtaler Dopha.
I GAFFAs februarnummer, der er på gaden 5. februar, kan du læse et stort interview med Dopha, og du kan begynde med en smagsprøve lige her.
Dopha optræder desuden til GAFFA-Prisen i Musikhuset Aarhus 4. marts.
LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2021: Her er årets værter og de første fem livenavne
Dopha kan opleves følgende steder:
16.04.21: Randers, Værket
17.04.21: Vejle, Bygningen
21.04.21: Roskilde, Gimle
23.04.21: Esbjerg, Konfus
24.04.21: Svendborg, Harders
29.04.21: Grenå, Pavillionen
30.04.21: Aarhus, Train
01.05.21: Odense, Kulturmaskinen
04.05.21: Helsingør, Kulturværftet
05.05.21: Birkerød, Mantzius Live
06.05.21 Aalborg, Studenterhuset
07.05.21: Herning, Fermaten
08.05.21: Silkeborg, Rampelys
12.05.21: København, Store Vega
Køb billetter via www.gig.to/dopha
Varm op med Dophas seneste musikvideo, "Anti Breakup Song":