Nyhed

Pladeselskab bryder med kunstner efter Trump-demonstrationen

GAFFA.dk – alt om musik

Mexican Summer afbryder samarbejdet med Ariel Pink

Ariel Pinks pladeselskab afbryder samarbejdet med kunstneren efter hans tilstedeværelse ved Trump-demonstrationerne i Washington den 6. januar, skriver Pitchfork.

Pladeselskabet Mexican Summer afbryder samarbejdet med den californiske indie-sanger, sangskriver og multiinstrumentalist, efter at han var til stede ved demonstrationerne, der udviklede sig til, at nogle af demonstranterne stormede kongressen.


"Jeg var i Washington D.C. for fredeligt at vise min støtte til præsidenten. Jeg deltog i demonstrationen på Det Hvide Hus' græsplæne og gik derefter tilbage til hotellet og tog en lur. Intet mere med det," skrev Ariel Pink på Twitter.


"På grund af aktuelle begivenheder har Mexican Summer og dets personale besluttet at afbryde samarbejdet med Ariel Rosenberg, kendt som Ariel Pink," skriver pladeselskabet på sociale medier.

Due to recent events, Mexican Summer and its staff have decided to end our working relationship with Ariel Rosenberg AKA Ariel Pink moving forward.

— Mexican Summer (@MexicanSummer) January 8, 2021


Ariel Pink stod til at udgive hele fire nye album med arkiv-optagelser den 29. januar, og fremtiden for disse udgivelser er nu uvis.

LÆS OGSÅ: Rapporter: Indie-darlings deltog også i demonstrationerne for Trump

 

ANNONCE