Nyhed

Svensk rapper udtaler sig efter anholdelse: "Jeg er uskyldig"

GAFFA.dk – alt om musik

"Jeg var uskyldig dengang, og jeg er uskyldig nu"

Den succesfulde svenske rapper Yasin Byn, bedre kendt som Yasin, udtaler sig for første gang efter sin anholdelse. Yasin blev arresteret nytårsaften, sigtet for at være involveret i kidnapingen af ​​en kendt svensk rapper i foråret 2020.

Nu taler Yasin for første gang offentligt i et indlæg på Instagram. Læs det fulde indlæg nedenfor.


"Jeg var uskyldig dengang, og jeg er uskyldig nu (Yasin er tidligere blevet sigtet for drab, men sigtelsen blev droppet, red.), det er ikke første gang, jeg hører fyrværkeriet byde det nye år velkommen fra en celle, det er ikke første gang, ja, jeg fejrer min fødselsdag med knækbrød og smør. Der er mange, der kan vidne til min fordel, at jeg gav alt, hvad jeg havde i 2020."

Han fortsætter:

"Jeg troede virkelig, at 2021 ville være det år, hvor jeg fejrede mine succeser og alt, hvad jeg opnåede, men desværre sætter samfundet igen en kæp i hjulet. Det er en skam, at tilbageholdelser er blevet en vane, men det forhindrer mig ikke i at give mine lyttere det, de fortjener. Derfor frigiver jeg Del Två (ny ep, red.) i aften 00.00 – (med coveret, der forsvandt på grund af Instagrams sikkerhedspolitik)."


Yasins mest afspillede sang på Spotify, "Trakten min", er i skrivende stund spillet mere end 23 millioner gange.

LÆS OGSÅ: Sveriges Radio holder fast i P3 Guld-nomineringer til fængslet kunstner

Se hele indlægget:


 
 
 
 
 
Visa det här inlägget på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ett inlägg delat av Yasin (@yasinthedon)

 

ANNONCE