Nyhed

Tivoli Friheden klar med det fulde program til Fed Fredag

GAFFA.dk – alt om musik

Tivoli Frihedens populære musiktradition Fed Fredag kan nu løfte sløret for de 18 koncertoplevelser, der afslutter årets program.

Tivoli Friheden har tilpasset sig regeringens anbefalinger og fundet kreative alternativer for at kunne gennemføre publikumsmagneten Fed Fredag. For få uger sigen kunne den aarhusianske forlystelsespark endelig lancere årets Fed Fredag og offentliggjorde i samme omgang de første navne, heriblandt Lars Lilholt Band (4/6), Scarlet Pleasure (11/6) og Lord Siva (18/6). Nu er Friheden klar til at løfte sløret for det fulde program, der i alt tæller 18 koncerter.

Friheden har arbejdet for at kunne virkeliggøre Fed Fredag uden at gå på kompromis med den nødvendige sikkerhed og de gældende retningslinjer for afvikling. Derfor eksperimenterer Friheden i år med programdatoerne og gør også et par lørdage "fede" som fredage. Jada, Christopher og co. leverer desuden hele to koncerter per aften.


Direktør hos Tivoli Firheden, Henrik Olesen, udtaler:

”Vi er stolte af det højaktuelle koncertprogram. Det er en lettelse, at det hele nu er gået op, og vi vil gerne takke for den forståelse, vi har mødt fra hele branchens aktører for at få musikken ud at leve igen under de store bøgetræer. Vi håber, at det aarhusianske publikum vil tage godt imod koncertrækken i en svær corona-tid”.

Det fulde program


4. juni: Lars Lilholt Band

11. juni: Scarlet Pleasure

18. juni: Lord Siva


25. juni: Medina

2. juli: Kesi

9. juli: Jung

10. juli: Poul Krebs

16. juli: Christopher

23. juli: Carpark North

24. juli: Søs Fenger og Ida Corr

30. juli: Ude af kontrol

6. august: Hugo Helmig

13. august: Mads Langer

20. august: Alphabeat

27. august: D-A-D

28. august: Jada

3. september: Martin Jensen

10. september: TV-2

LÆS OGSÅ: De Grimmeste Aftner klar med flere navne

ANNONCE